Ældresagen får tit henvendelser fra pårørende i konflikt med personale på plejehjem.

Men i en sag fra et plejehjem i København har systemet lukket helt af over for nogle af en 100-årig kunstners bekendte.

Af Mikkel Schou

På et plejehjem på Østerbro gik kommunikationen så skævt mellem personale, værge og pårørende, at fem venner fik besøgforbud.

“Det sker tit, at pårørende kommer i opposition til systemet, hvis de klager over forholdene på et plejehjem. Personalet har ikke overskud til at blive kritiseret i en travl hverdag”, siger afdelingsleder i Ældresagen, Poul Dahl Hede.

Det oplevede bekendte til den 100-årig kunstner, A.H., på et plejehjem på Østerbro i København i maj sidste år. De blev tilkaldt af plejehjemmet, da den gamle mand havde fået det dårligt.

A.H.s bekendte bad personalet på plejehjemmet om, at en læge tilså ham. Plejehjemmets personale mente ikke, at det var noget presserende. Så ringede de bekendte til vagtlægen, der samme dag fik A.H. indlagt på Bispebjerg hospital. Her lød diagnosen: Lungebetændelse, dehydrering og liggesår.

Af senere referater fra Københavns byret, fremgår det, at personalet i den forbindelse følte sig udskældt og overfuset af de bekendte, der beskyldte dem for omsorgssvigt.

”Vi opfordrer folk til at skrive klager ned og diskutere med personalet i stedet for bare at skælde ud. Nu ved jeg ikke præcis, hvad der er sket i denne situation. Men systemet reagerer ofte på kritik ved at lukke af”, siger Poul Dahl Hede.

Klager overhøres
A.H. kom tilbage til plejehjemmet efter hospitalsopholdet. Men seks måneder senere – i november – oplever de bekendte igen, hvad de mener er omsorgssvigt fra plejehjemmets side: Der er blandt andet koldt på A.H.s værelse, fordi radiatoren ikke virker.

Nu sender de bekendte en byge af klager afsted over omsorgssvigt. Til embedslægen, Statsforvaltningen og Københavns kommune. Klagerne bliver afvist. Der bliver heller ikke reageret på påstanden om, at A.H. ikke ønsker at være på plejehjemmet. Det får tre af de bekendte til at tage opstilling foran plejehjemmet med plakater, der anklager plejehjemmet for omsorgssvigt.

Så går næste slag i gang i Københavns byret.

Tilbage i 2004 blev A.H. beskikket en offentlig værge til at sørge for hans økonomiske forhold. Det sker formentlig i forlængelse af, at en bekendt til A.H. med fuldmagt til at råde over hans formue, bliver dømt for bedrageri i omgangen med hans penge.

Værgen går i krig
I 2008 er det formentlig plejehjemmet, der henvender sig til værgen efter anklagerne om omsorgssvigt og det postyr, det har vakt.

Værgen anmoder derfor Københavns byret om, at værgemålet udvides til at gælde alle personlige forhold. Der falder dom i byretten i november sidste år, hvor værgemålet udvides.

Måneden efter får fire af A.H.s navngivne bekendte brev fra værgen om, at de nu har forbud mod at besøge A.H. på plejehjemmet. De har kendt A.H. i mellem 20 og 25 år. A.H. har ikke familie eller kontakt med slægt.

Forbuddet administreres i praksis af plejehjemmet på den måde, at kun besøgende, der har en tilladelse fra værgen, bliver lukket ind. I alt fem kvinder, der har kendt A.H. i 20 år eller mere kan ikke opnå en besøgstilladelse hos værgen.

Værgen begrunder besøgsforbuddet med, at de navngivne personer skaber uro med deres negative indstilling til personalet. Og at A.H. er så skrøbelig, at han ikke længere tåler deres ofte lange og sene besøg, og at deres indblanding i plejen af A.H. er uønsket.

Advokat siger ingenting
Under retssagen om udvidet værgemål opsøger Københavns byret A.H. på plejehjemmet. Det konstateres, at A.H. ikke er orienteret i tid og sted. Men det noteres også af byretten, at A.H. gør opmærksom på, at han ikke ønsker at være på plejehjemmet.

Under sagen blev A.H. beskikket en advokat. Denne advokat ønsker ikke at kommentere sagen, og kan derfor ikke svare på, hvorfor han ikke forfølger sin klients ønske om at blive flyttet til et andet plejehjem.

En af A.H.s bekendte bliver i sagens forløb anerkendt af Østre Landsret som ”nærmeste pårørende”. Hun var en af dem, der fik besøgsforbud og hendes henvendelser til værgen og Københavns kommune om at få flyttet A.H. er uden resultat.

Da Københavns byret og senere Østre Landsret udvider værgemålet til at gælde alle personlige forhold er det begrundet i ændrede forhold. Nemlig, at A.H. ifølge en lægelig udtalelse er dement.

Værgen begrunder i retten ønsket om det udvidede værgemål med, at A.H. er kommet i klemme mellem personalet på plejehjemmet og en gruppe af bekendte, der ”foregiver at disponere på hans vegne.” Det udvidede værgemål skal desuden ”sikre den pågældende den fornødne pleje” udtaler værgen i retten. I modsætning til A.H.s bekendte mener værgen ikke, at A.H. har været udsat for omsorgssvigt.

Præsten ikke velkommen
På A.H.s 100 års fødselsdag i maj i år bliver de omtalte bekendte ikke lukket ind på plejehjemmet. Også A.H.s præst gennem mere end 20 år møder en lukket dør.

Andre får foretræde for den 100-årige på fødselsdagen. Mellem 10 og 12 gæster. Heriblandt den 80-årige kunster Carsten Rütting, der har kendt A.H. siden 1960’erne, hvor de begge var med i kunstnerkredsen Mult.

”Plejehjemmet overså nok A.H. lidt, da han lå med lungebetændelse. Det var derfor de piger råbte sådan op. Det reddede måske hans liv. Men de blev ved med at råbe op”, siger Carsten Rütting om de fem af A.H.s kvindelige bekendte, der ikke længere kan besøge A.H.

”Jeg vil ikke blande mig, så risikerer jeg også bare at få besøgsforbud. Men jeg synes godt, at de må komme igen. De vil jo kun A.H. noget godt”, siger han.

Carsten Rütting har senest besøgt A.H. for en uge siden, hvor han havde det udmærket i forhold til sin alder.

”Man snakker lidt med ham, så falder han i søvn. Han synger med, når man synger, og så reciterer han gerne sine egne digte, så helt væk er han altså ikke”, siger den 80-årige kunstner om sin gamle ven.

Ifølge Carsten Rütting får A.H. jævnligt besøg af 3-4 bekendte, der har den fornødne tilladelse.

En af dem er Isabel Schmidt, der delte kunstnerværksted med A.H. i 1988.

”Lige pludselig blomstrede han op og lavede nogle fantastiske billeder. Et galleri i Odense tilbød at komme hjem til ham og aflevere opstrammede lærreder, som de så aftog efterhånden som han malede dem færdig”, siger Isabel Schmidt.

På sin 90 års fødselsdag i 1999 havde han udstillinger på tre gallerier i København med de forløbne ti års produktion. I 2002 kom han på plejehjem efter at være faldet hjemme og havde ligget i flere dage inden bekendte kom ham til hjælp.

Isabel Schmidt fik besøgsforbud på linie med andre af A.H.s bekendte, men det blev ophævet ved en skriftlig henvendelse til værgen. Nu besøger hun A.H. hver 14. dag.

Tags: bureaukrati