LEGALISER NU DEN PLANTE
23. oktober 2016
Videnskabelige undersøgelser viser med al tydelighed, at cannabis-planten kan kurere diverse sygdomme, mentale som fysiske, herunder forskellige kræftformer. Planten har et kæmpe potentiale som forebyggende og vitaliserende middel, når det indtages som frisk salat eller juice – og uden at man bliver skæv. Hvorfor må vi så ikke?
KOMMENTAR af MIKKEL SCHOU
Cannabisplanten blev forbudt først i USA. Det var da myndighederne derovre opgav forbuddet mod alkohol. Tilbage stod en politichef med masser af ressourcer, som han ikke længere havde brug for, da kriminaliteten i hele USA blev decimeret, da gangsterne ikke længere havde alkoholen at slås om.
Siden blev det igennem FN til et globalt forbud mod cannabis. En plante som i årtusinder har tjent menneskeheden på hele kloden. Ikke blot til fornøjelse, men som grundelement i – også – den moderne industri.
I Danmark havde bønder før i tiden pligt til at dyrke hamp, så kongen kunne få reb til sin krigsflåde, blandt andet. Fords første automobil var blandt andet bygget af hamp, som kan erstatte alle former for plastic, som ellers er ødelæggende for vort miljø.
I Danmark har man tidligere kunnet købe cannabis-præparater på apoteket for alverdens symptomer.
Der er ingen tvivl om, at narkotika (herunder også cannabis) er en pengemaskine på niveau med krigs- og medicinindustrien, så længe forbuddene består.
Så hvem har en interesse i et forbud? Ikke mig.
Men det har alle mulige andre. Værst er det dog at tænke på, at medicinalindustrien har en kæmpe interesse i at holde den nærmest gratis medicinske plante væk fra markedet. I stedet for en plante, som vi kan gro selv, til at kurere sygdomme og forbedre livskvaliteten, er vi henvist til produkter fra en industri, der kun tænker på profit. Og ikke nok med det. Den har også en interesse i at holde folk syge.
Det er da morsomt, at der kommer så mange advarsler om farligheden af cannabis.. fra lægevidenskaben, som også har en interesse i at støtte medicinalindustrien. Nu viser videnskabelige undersøgelser, at cannabis ikke giver psykoser. Det har ellers længe været et argument mod at bruge cannabis som middel til rekreation.
Det er en forbrydelse mod menneskeheden, at cannabis-planten er forbudt. Den kan ikke kun redde menneskers liv, den kan også redde planeten fra at ende som en gold kugle, fordi den kan erstatte stort set alle de materialer, industrien har brug for, hvis vi ville nøjes med lidt mindre.
Så fuck cancer og fuck medicinalindustrien og alle de andre interesser, der kæmpe imod menneskehedens bedste.