Fra 1. maj i år bliver det billigere at være storforbruger af strøm i hjemmet. En ny abonnementsaftale gør det til gengæld dyrere at være en lille privat forbruger.

»Det er en sikker gevinst at trække penge op af de små lommer«, siger Forbrugerrådet Tænk.

AF MIKKEL SCHOU

To voksne med to børn i eget hus vil fra 1. maj i år kunne spare 266 kroner på elforbruget om året, hvis de er kunder hos DONG. Bor man alene med et minimalt strømforbrug, risikerer man, at det bliver 120 kroner dyrere.

Abonnementet, som alle kunder betaler, stiger nemlig fra 12,50 kroner til 29,00 kroner om måneden, mens strømmen bliver lidt billigere.

»Kunderne vil fra 1. maj have to muligheder hos DONG. Enten en aftale, hvor abonnementet er det samme høje for alle de private kunder. Eller hvis kunden aktivt henvender sig, kan den gamle aftale beholdes et års tid endnu«, siger DONGs privatkundedirektør, Louise Hahn, til tvflux.dk.

DONG arbejder på en blivende aftale for kunder med et lavt forbrug, hvor en lav abonnementspris bevares, men hvor kunden til gengæld blandt andet skal betale månedligt i stedet for kvartalsvis.

»Det er rigtig, at når abonnementet stiger for alle, og vi til gengæld kan gøre strømmen lidt billigere, så vil det være de største forbrugere, der får mest ud af det. Men vi synes, at det er rimeligt, at alle betaler det samme for den grundlæggende service, vi tilbyder«, siger hun.

DET LØBER OP
Men det er Forbrugerrådet Tænk helt uenig i. Og det selvom det måske ikke betyder mere end ti kroner mere om måneden for de mindste forbrugere.

»Det er den samme sang, vi alt for ofte hører fra de store forsyningsselskaber. At det jo bare er ti kroner om måneden. Det bliver til mange penge, når de alle lægges sammen«, siger cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk, Martin Salamon.

»Det er i øvrigt ikke første gang, at DONG lader de små kunder betale; sagen om målerafgifter er vist ikke gået helt i glemmebogen«, siger han.

Forbrugerrådet Tænk glæder sig over, at DONG vil forenkle aftalerne med forbrugerne og skabe større gennemskuelighed. Men Martin Salamon mener ikke, at det er det eneste, der ligger bag DONG’s nye aftalevilkår for private.

»Det er ikke helt tilfældigt, hvordan DONG nu vælger at fordele omkostningerne på deres kunder. Hvad er der galt med den gældende ordning? Alt tyder på, at de nu går efter de store private kunder. Den nye aftale går jo ud over små kunder«, siger han.

Siden el-markedet blev liberaliseret i 2003 har mindre end 15 procent af danskerne skiftet el-leverandør, ifølge Forbrugerrådet Tænk.

»Små kunder vinder ikke noget særligt ved at skifte leverandør. De er uvant med at handle el, og det er svært at gennemskue prisforskellene«, siger Martin Salamon.

LIBERALISERING KOSTER FOR DE SMÅ
Ifølge Forbrugerrådet Tænk er el-selskaberne siden liberaliseringen af el-markedet i 2003 ikke faldet over hinanden for at konkurrere på prisen. Derfor kommer DONGs tiltag også bag på Forbrugerrådet Tænk:

»Det var vel næppe politikernes ide med liberaliseringen, at det skulle blive dyrere at være en mindre forbruger. Men for DONG er det en sikker gevinst at trække penge op af de små lommer. Til gengæld gør DONG sig lækker over for nye private kunder, der har et forbrug over gennemsnittet«, siger Martin Salamon.

DONG opnår i øvrigt ikke et større overskud ved at forhøje abonnementsprisen.

»Kunderne betaler 60 millioner kroner mere i abonnement, men sparer så også 60 millioner kroner ved, at vi sælger strømmen til dagspris i stedet for en pris, der er fastsat og betalt for tre måneder ad gangen, som det er i dag. Det skal også med, at abonnementet fremover vil dække vores omkostninger til for eksempel administration og kundeservice, fordi vi ikke længere har en fortjeneste ved at sælge strømmen«, siger DONGs Louise Hahn.

Nogen el-fest lægges der dog ikke op til. Ifølge DONG falder prisen på en kilowatttime med under en procent.

»Det vigtigste er, at DONG får en konkurrencefordel, fordi vores priser bliver mere gennemskuelige«, siger Louise Hahn.

Tags: forbrug, økonomi