Historikeren Søren Mørch har skrevet en bog om NATOs generalsekretær Anders Fogh Rasmussen, der en overgang var statsminister i Danmark.

Bogen er spydig… og morsom. Den udkommer i dag på Gyldendal.

Her får mange koryfæer (med tryk på fæ) en tur i vridemaskinen.

Læst af MIKKEL SCHOU

Søren Mørch har tidligere skrevet om danske statsministre. Nu er tiden kommet til Anders Fogh Rasmussen.

Det er fornøjelig læsning. Ikke alene beskrives personens vej til magten i Danmark, den sættes også ind i den tid, hvor det foregik.

Derfor er det ikke kun Anders Fogh, der spiddes på Mørchs pen, men hele det menageri, som han regerede i og over.

Det er spydigt, og det er morsom læsning. Af de politiske partier er det kun Enhedslisten, der står tilbage som småhæderligt.

Ifølge Mørch er Fogh en mand uden sociale kompetencer. I sin politiske karriere i Danmark havde han derfor brug for en sekundant, der kunne bane vejen rent praktisk. Og selvom Fogh som statsminister var ekstremt lidt privat, konkluderer Mørch, at det eneste, der står tilbage efter Foghs regeringstid, er personen Fogh.

Mørchs bog er en tour de force i de seneste 25 års dansk politik med fingrene nede i detaljerne. Nogen viden må han have hentet fra hustruen Ritt Bjerregaard. Befriende er det alligevel, at heller ikke Socialdemokratiet undgår ultimativ… hm, kritik.

Hvem husker ikke Helle Thorning, der blev hevet ind fra Bruxelles for at udbasunere: Jeg kan slå Fogh. Det kunne hun som bekendt ikke i første omgang. Med Mørchs bog i hånden efterlades man ikke med andet end hulhed i forståelsen af det parti og især dets nuværende formand (og statsminister).

Journalisterne får også et drag over nakken; de er for provinsielle. Og det handler det også om: Småstaten Danmark, som Fogh forsøger at rejse til en medspiller på den internationale bane.

De danske militære engagementer i Afghanistan og Irak, der, hvor forfejlede de end var, kun havde symbolsk betydning i sammenhængen. Men som skulle tjene Fogh til ære og anseelse og bane vejen for en international karriere.

Aldrig før er en dansk statsminister strøget lige fra den danske post til en i udlandet. At det så ikke blev i EU, som Mørch hævder var planen, får vi også en forklaring på.

Som administrerende direktør i Anders Fogh & Co lykkedes det den nuværende generalsekretær i NATO at sætte sit præg på Danmark og gennemføre sit private projekt. Men det lykkedes kun fordi han fulgte tidens strøm og snoede sig uden om klart at manifestere sin ideologi, skal man tro Søren Mørch.