Go to ...

7. august 2024

DANMARKS STATISTIK I POLITISK MANIPULATION


Siden regeringen kom til i 2001 har Danmarks Statistik dækket deres tal så meget til, at de ikke længere kan bruges.

Arbejdsløshedstallene kan f.eks. ikke gennemskues, fordi det ikke fremgår, hvem der tælles som arbejdsløs. Er tallet med eller uden de aktiverede? spurgte TV2-journalisten Kaare R Skou i aftes på en høring om journalistik og valgkamp.

Af MIKKEL SCHOU

Han kritiserede den mulighed for politisk manipulation, som Danmarks Statistik skaber, og spurgte om det skyldtes en direkte forbindelse til regeringen.

Men Venstre kunne ikke komme til høringen og De Konservative var repræsenteret af en pressechef, der ikke svarede.

Den tidligere Mogens Lykketoft (S) og Forbrugerrådets informationschef, Lotte Hansen, nikkede genkendende til Kaare R Skou’s retoriske spørgsmål. Se dokumentation i Nutcrackers kommentar nederst.

Og dermed kom Skou til dels Mogens Lykketofts kritik af valgkampen i møde. Lykketoft mente nemlig, at det havde været helt umuligt at trænge igennem i medierne med noget, der handlede om tal. TV2 havde altså en tilvænnet og begrundet skepsis overfor talmagien.

TV2 er underlagt seertal og reklamepenge, kom det også overraskende fra Kaare R Skou. Men han understregede, at pengene kun bestemmer hvilken form TV2 bruger. Indholdet bestemmer TV2 selv, sagde han. Også under en valgkamp. Altså, at en duel mellem to hovedkandidater, eller en præsidentkamp er noget, der sælger.

Lars Bille, professor i statskundskab, kommenterede:

”Vi har nogle kommercielle medier der sætter deres egen scene under en valgkamp og på den måde sælger politik til vælgerne.”

Pia Kjærsgård (DF) og Marianne Jelved (RV) deltog også. Og de tre politikere var enige om, at der manglede substans i valgkampen.

Lykketoft mente ikke, at præsidentvalgkampstrenden havde været til hans fordel, Jelved ville være præsident næste gang, og Pia var mest glad for, at det havde været et godt valg for DF.

Der blev leet og klappet en del blandt de cirka 150 fremmødte DjØF’er og journalister, der var mødt frem til høringen: Hvem skabte valgkampen? Arrangementet stod DjØF og Dansk Journalistforbund for.

Fra Nutcrakers kommentar:
Netavisen Infopaq 3/2-05: “Antallet af fuldtidsledige i 2004 var højere end i 2003, og ledigheden steg med 3,4 procent til 6,4 procent af arbejdsstyrken.” http://www.infopaq.dk/forside/forside.asp?artno=150215&fp=0 Sammenlign med: Ledigheden faldt i december Arbejdsløsheden faldt med 1700 fuldtidsledige fra november til december. Dermed stod 171.900 uden job i december. Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. Infopaq 27-01-2005

Tags: , , ,

More Stories From NYHEDER


Warning: include(wp-includes/class-wp-redi-rect.php) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /var/www/tvflux.dk/public_html/wp-blog-header.php on line 23

Warning: include() [function.include]: Failed opening 'wp-includes/class-wp-redi-rect.php' for inclusion (include_path='.') in /var/www/tvflux.dk/public_html/wp-blog-header.php on line 23