FRISTAD DROPPER FEST

Christiania kommer ikke til at holde fødselsdagsfest i år. Det besluttede et fællesmøde i går.

Det har ellers været en mangeårig tradition, at fristaden inviterer til fødselsdag den 26. september. Og i år fylder Christiania 49 år.

Grunden til aflysningen er det stigende smittetal for Corona og forsamlingsforbuddet, skriver Christianias Pressegruppe i en meddelelse.

Der plejer at komme mange mennesker på dagen, og det mente fællesmødet i går ikke vil være forsvarligt under de nuværende omstændigheder.

Der bliver ikke afholdt nogen arrangementer i år. Fristaden opfordrer folk til at fejre fødselsdagen derhjemme og forhåbentlig komme igen næste år, når Christiania fylder 50 år.

I Pusherstreet blev bænkene fornylig spærret af for at forhindre smittespredning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *