Go to ...

8. august 2024

EN ELLER TO STADIG PÅ FLUGT


Pusher slap lidt billigere i Landsret. Tre dømte måske i Højesteret.

Af Mikkel Schou, den 8. marts 2006
Ifølge Carsten Egebjerg, Københavns Politi, er en eller to stadig eftersøgt af politiet i forbindelse med lukningen af Pusherstreet i marts 2004.

I januar lykkedes det politiet at pågribe en eftersøgt, da han ifølge politiet forsøgte at sælge hash på Christiania.

”Det undrer mig, at man gider gemme sig og kigge sig over skulderen i så lang tid”, siger Egebjerg til flix.

Den ene eller de to, der stadig mangler vil blive tiltalt for handel med mere end ti kilo hash og risikerer en fængselsstraf på minimum et år, vurderer Egebjerg.

Der vil normalt gælde en forældelsesfrist i den slags sager på ti år. Men hvis politiet ikke kan komme videre med sagen, fordi den sigtede er gået under jorden, så er der i princippet ingen forældelsesfrist, mener Egebjerg.

Pusher slap lidt billigere i Landsret
En mand fra Abegrotten i Christiania ankede sin dom fra Københavns Byret.

Politiet havde installeret et kamera i den såkaldte Abegrotte, der er et velkendt udskænkningssted for hashprodukter.

Billederne fra kameraet var tilstrækkelige til at byretten dømte manden for salg af ikke mindre end ni kilo hash.

Han fik et års fængsel og konfiskeret 150.000 kroner, som skulle være fortjenesten ved handel, 149.000 kroner som byretten ikke mente han kunne redegøre for.

Det er den særlige paragraf 76 A i straffeloven, der pålægger den tiltalte at redegøre for indestående på bankkonto, kontantbeholdning samt særlige anskaffelser, for eksempel bil eller dyrt indbo. Byretten havde også konfiskeret en del af mandens indbo.

Østre Landsret mente, at manden havde solgt mindst et kilo mere end Byrettens skøn. Straffen blev dog den samme: Et års fængsel.

Til gengæld mente Landsretten ikke, at mandens indbo skulle konfiskeres. Det drejede sig blandt andet om en del EDB-udstyr.

Tre dømte måske i Højesteret
I sagen mod Bod 11 blev fire mand dømt for hash-handel og hjælp dertil.

De tre ankede til Landsretten, som stadfæstede Byrettens dom.

De har nu alle tre søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at få sagen prøvet ved Højesteret.

De to vil frikendes for tiltalen om hash-handel og medvirken dertil, mens den tredje har erkendt hash-handel, men vil have nedsat straffen.

Ifølge mandens advokat, Lars Dinesen, er hans klient blevet dømt hårdere end i andre tilsvarende sager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From Pusherstreet


Warning: include(wp-includes/class-wp-redi-rect.php) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /var/www/tvflux.dk/public_html/wp-blog-header.php on line 23

Warning: include() [function.include]: Failed opening 'wp-includes/class-wp-redi-rect.php' for inclusion (include_path='.') in /var/www/tvflux.dk/public_html/wp-blog-header.php on line 23