Go to ...

11. august 2024

89-ÅRIG SKOTTE: JEG STEMMER JA


Man kan godt både være nationalist og internationalist. Det mener den 89-årige tidligere universitetsprofessor Ian McCall. Han stemmer ja til Skotlands selvstændighed i dag. Fordi han er skotte, og fordi han regner med større social retfærdighed i Skotland.

Af MIKKEL SCHOU

Skotland stemmer i dag om muligheden for en ny selvstændig nation i Europa. Meningsmålingerne taler om dødt løb mellem tilhængere og modstandere af Skotlands selvstændighed og politiske løsrivelse fra England og især magthaverne i London.

“Der er forskellige slags nationalisme«, siger Ian McCall til TVflux som svar på kritikken fra medier og politikere i det øvrige Europa, der mener, at nationalisme er af det onde.

“Jeg føler mig meget skotsk”, siger den 89-årige skotte, der bor i grænseområdet mellem England og Skotland ikke så langt fra byen Berwick-upon-Tweed. Byen der var romernes nordligste fæstning og bastion mod skotterne, der ikke blev underlagt Rom.

“Der behøver ikke at være en modsætning mellem nationalisme og internationalisme”, siger Ian McCall.

Når han stemmer ja til Skotlands selvstændighed i dag, er det først og fremmest, fordi han mener, at lokalt demokrati er bedre end politisk fjernkontrol. Og jo mere lokalt jo bedre. Men også de sociale problemer, mener Ian McCall, vil nemmere blive løst i et selvstændigt Skotland.

“Mange englændere flytter til Skotland, fordi boligerne er billigere her. Så vi har mange gæster på pubben i Auchencrow, der er imod Skotlands løsrivelse”, siger han.

Ifølge den 89-årige er skotter først og fremmest skotter, dernæst briter og så europæere. Politisk set har skotterne haft en tendens til at mene, at EU var bedre for Skotland end kontrollen fra London.

“Jeg håber under alle omstændigheder, at der kommer noget godt ud af afstemningen. At vi kommer af med den sociale uretfærdighed i Skotland”, siger Ian McCall.

“Nogen frygter, at det vil komme til uroligheder efter afstemningen. Men det bliver i alt fald ikke i Auchencrow”, siger Ian McCall.

Auchencrow ligger omkring 100 kilometer syd for Edinbourgh og har mindre end 200 indbyggere. Landskabet hedder Scottish Borders og er grænseland mellem England og Skotland.

Lionrampant
Det skotske kongeflag

Tags: ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From NYHEDER


Warning: include(wp-includes/class-wp-redi-rect.php) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /var/www/tvflux.dk/public_html/wp-blog-header.php on line 23

Warning: include() [function.include]: Failed opening 'wp-includes/class-wp-redi-rect.php' for inclusion (include_path='.') in /var/www/tvflux.dk/public_html/wp-blog-header.php on line 23