01.03.10   I en sag om tilladelse til at bruge en bolig har Københavns Byret vurderet, at Christiania og staten kan forsøge sig med retsmægling.

For Christiania-advokat, Knud Foldschack, handler det om at bruge sund fornuft fremfor stive regler

Af Mikkel Schou, for dagbladet Information

Lov er lov, og lov skal holdes. Men det kan til tider være svært. Ikke mindst, når der er tale om den særlige Christiania-lov fra 2004.

Den bestemmer blandt andet, hvem der har ret til at bo og drive virksomhed på Christiania. Nu er der strid om, hvad et kollektiv er.

Sagen handler om bygningen Stjerneskibet på Christiania, som blandt andet huser flere grønlændere. Det grønlandske hjemmestyre har tidligere bevilget penge til en istandsættelse af Stjerneskibet for beboere og hjemløse grønlændere, der benytter Stjerneskibet som værested.

Stedet omtales ikke af beboerne som et kollektiv, men fungerer i praksis som et. Udover de private rum er der fælles bad, køkken og opholdsrum. Siden begyndelsen af 1980’erne har en socialarbejder været fast tilknyttet Stjerneskibet.

Og netop fordi Stjerneskibet er et sikkerhedsnet for grønlændere i København, har det vakt harme på Christiania, at Slots- og Ejendomsstyrelsen har påbudt en beboer at flytte fra sin bolig. Tilmed en person, der er central i det sociale arbejde blandt grønlændere i Christiania.

Det er en grønlandsk kvinde, der har boet i Stjerneskibet i fire år, der er kommet i klemme. Hun har ikke søgt om en såkaldt brugstilladelse i Slots- og Ejendomsstyrelsen (SES), sådan som Christiania-loven kræver.

Kvinden mener, at hun bor i et kollektiv og derfor ikke skal søge om en individuel tilladelse. Men SES mener, at kvinden bor uretmæssigt på Christiania og har forlangt, at hun flytter væk. Det kollektiv, som hun bor i, er nemlig ikke registreret i styrelsen som et kollektiv.

Det fik Christiania-advokaten Knud Foldschack til at indstævne Slots- og Ejendomsstyrelsen for at få afgørelsen omstødt.

»Det er helt vanvittigt, at man vil smide en pige ud, der reelt har boet i et kollektiv i fire år, med den begrundelse, at det ikke er et kollektiv. Hun er desuden formand for en forening, der med støtte fra det grønlandske hjemmestyre, arbejder for at bekæmpe grønlænderes misbrug,« siger Knud Foldschack.

Han mener, at det er et eksempel på, at Slots- og Ejendomsstyrelsen i omgangen med Christiania sætter stive regler over sund fornuft.

»Det er vanvittige afgørelser som denne, der gør, at Christiania mister tilliden til styrelsen, som den ellers skal arbejde sammen med,« siger Knud Foldschack.

‘Retsmægling er oplagt’
Siden 2008 kan civile sager, der er indbragt for retten – undtagen Højesteret – forsøges ordnet ved retsmægling. Det kræver en domstols tilladelse og begge parters samtykke. En advokat eller dommer fungerer som mægler i et forsøg på at finde en løsning på striden, så det ikke bliver nødvendigt at føre sagen til ende ved en domstol.

Sagen om kvinden på Christiania, har Københavns Byret ment, egner sig til retsmægling. Og begge parter har indvilliget i at forsøge at nå til enighed, og dermed forsøge at undgå at sagen skal ende med en dom. Advokat Knud Foldschack mener, at retsmægling er en oplagt mulighed i stridigheder mellem Christiania og SES.

»Det er næsten umuligt at lave en lov for Christiania. Det er så specielt et område, at en lovtekst ikke kan forudse alle situationer. Derfor tror jeg, at vi i fremtiden vil se flere forsøg på retsmægling, når Christiania og Slots- og Ejendomsstyrelsen ikke kan enes om fortolkningen af Christiania-loven,« siger Knud Foldschack.

Sagen om den grønlandske kvinde er den første tvist mellem Christiania og staten, der forsøges afgjort ved retsmægling. Mæglingen startede i sidste uge.

Ifølge Retsplejeloven er indholdet af sager under retsmægling fortroligt. Information er blevet opmærksom på sagen gennem den omtale, den har fået i Christianias egen ugeavis.

På grund af fortroligheden omkring retsmæglingen kan Knud Foldschack ikke fortælle, hvad der foregår under forhandlingerne med SES. Men hvis parterne ikke når til enighed, forventer han, at der vil gå yderligere et år, før Københavns Byret kan afgøre sagen.

Slots- og Ejendomsstyrelsen henviser også til fortroligheden og vil ikke forholde sig til selve sagen. På en forespørgsel lyder det, at SES ikke forventer flere sager i fremtiden, der skal afgøres ved retsmægling.

»Men afhængig af den enkelte sag vil vi da ikke på forhånd afvise det,« siger Jacob Holst Andersen, pressechef i Slots- og Ejendomsstyrelsen.

Tags: bureaukrati