Det har taget Den Uafhængige Politiklagemyndighed og Statsadvokaten i København næsten to år i stilhed at afslutte en sag om fire betjente fra Københavns politi. Det drejede sig om en bagatel med principiel betydning: Misbrug af stilling for at kunne stjæle to brosten i Pusherstreet på Christiania.
Statsadvokaten har (23. januar 2026) besluttet at lukke sagen om fire betjente, der kunne mistænkes for at stjæle brosten i Pusherstreet få dage inden, gaden blev lukket endeligt ned. Statsadvokaten mener ikke, at det kan bevises, at betjentene tog stenene med hjem. I sagen er indgået et videoklip og afhøring af mindst ti vidner.
VIDEO
Episoden fandt sted fire dage inden, Christiania den 6. april 2024 med politiets hjælp ryddede Pusherstreet og med københavneres hjælp gravede gadens brosten op for at forhindre pusherne i at vende tilbage. Københavnerne blev lokket med, at de kunne få en brosten med hjem som souvenir.
De fire betjente blev videofilmet i Pusherstreet i Christiania. Det var midt under en sædvanlig politiaktion, og de ses i gang med at fjerne brosten. Den ene (A) havde meget besvær og fik hjælp af en anden (B) til at vriste en sten løs ved et kloakdæksel midt i Pusherstreet. B rakte på et tidspunkt A et brækjern. Så lempede betjent A stenen ned i sin rygsæk, lagde nogle små poser fra hash-handel over stenen og gik fra stedet. En tredje (C) fandt en brosten i en bunke affald, lagde den ned i en hvid plasticpose og placerede den i en trillebør, hvorefter en fjerde betjent (D) lagde en træplade henover, så den dækkede stenen, og betjent C kørte væk. Det var disse fire betjente fra Operativ Specialafdeling (OSA), der kort efter blev anmeldt af Københavns politi.
Videoen, som kan ses her, blev lagt ud på nettet af christianitten, der havde filmet, i samarbejde med YouTube-kanalen Christiania1. TVflux skrev første gang om sagen i juni 2024.
POLITI ANMELDER BETJENTE
Københavns politi blev hurtigt opmærksom på videoen, der florerede på nettet med kommentarer om, at betjentene nok ville sikre sig en souvenir fra kamppladsen for årtiers bekæmpelse af vel nok verdens største åbne hash-marked. Især A og B optræder på videoen som om de forsøger at skjule, at brostenen ender i rygsækken.
Den 16. april 2024 anmeldte Københavns politi de fire betjente til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), fordi der kunne være tale om stillingsmisbrug og tyveri. Det er DUP, der undersøger sager om politifolk og giver resultatet videre til Statsadvokaten, som afgør, om der skal rejses en sag.
Videoen blev i efteråret 2024 omtalt på landsdækkende medier. TVflux henvendte sig siden løbende til DUP og Statsadvokaten for at høre nyt i sagen. Det var ikke meget, der slap ud. Men den 6. februar i år kunne DUP ved TVflux’ henvendelse meddele, at undersøgelserne var afsluttet, og Statsadvokaten havde truffet en afgørelse den 23. januar 2026. TVflux søgte om aktindsigt hos Statsadvokaten, da afgørelsen ikke var offentliggjort.
AKTINDSIGT
Den 19. februar 2026 fik TVflux aktindsigt i en begrænset del af sagen, herunder udpluk af afhøring af to christianitter og otte politiansatte.
Det fremgår, at DUP afleverede en redegørelse til Statsadvokaten den 13. maj 2025 – et års tid efter anmeldelsen af betjentene.
Men den 25. juni 2025 bad Statsadvokaten om, at DUP foretog yderligere efterforskning. DUP afleverede en ny redegørelse den 22. december 2025. Det fremgår af sagen, at Statsadvokaten blandt andet ville vide mere om sædvanlige procedurer under politiets aktioner i Pusherstreet, herunder om det var normalt, at betjente fjernede brosten i rygsække.
DUP noterer blandt andet: Når politiet de senere år ryddede hash-markedet var det med to hold betjente. Operativ Specialafdeling (OSA) afspærrede området og bevogtede det, mens Teknisk Tjeneste stod for nedrivning af boder og bortkørsel af materiel herunder brosten, hvis de indgik i opbygningen af en hashbod. Ansatte i Teknisk Tjeneste er også politiuddannede. Kun hvis der var ro nok i gaden, hjalp OSA med at fjerne genstande, hvis de havde tid, da de også skulle indsamle hash-produkter. Teknisk Tjeneste ankom med en lastbil til at bortkøre beslaglagte materialer, en varevogn til værktøj og et mandskabskøretøj til betjente.
De to grupper var til stede i Pusherstreet den 2. april 2024 med hver deres hovedopgave. 12 betjente fra OSA og mindst fire fra Teknisk Tjeneste.
BETJENT A’S FORKLARING
En af de afhørte christianitter hævdede, at han i sine 43 år i fristaden aldrig havde set en betjent på arbejde i Christiania være maskeret som betjent A. Betjent A forklarede, at han havde en såkaldt halsedisse på, der dækkede hans ansigt til over næsen, fordi han havde et forkølelsessår, som han ikke ønskede blev eksponeret for skidt og bakterier fra den kloak, som han undersøgte for euforiserende stoffer.
Grunden til at han fjernede stenen ved kloakken var, at den lå løs og lidt højt i forhold til de andre sten, hvilket kunne tyde på, at den var blevet brugt til at skjule euforiserende stoffer. Det var ifølge A helt normalt, at netop sådanne brosten blev kørt væk. Han forklarede også, at han i stedet for at bære stenen omkring ti meter til lastbilen måtte have den i rygsækken ”for at holde den ene hånd fri, idet der var et forhøjet modstandsbillede i området. Mange af de politiansatte havde rygsække med af samme årsag”. Han smed senere stenen ved politiets lastbil og så ikke mere til den.
Christianitten forklarer derimod til TVflux, at politiet de senere år inden episoden ikke længere blev mødt med stenkast eller andre angreb, når de ryddede Pusherstreet. Den anden christianit, som filmede episoden, blev også afhørt af DUP. Til TVflux forklarer han, at der var helt roligt omkring Pusherstreet den dag, hvor han selv gik og gjorde rent på spillestedet Operaen. Hans video er optaget fra Operaen, der ligger på førstesal, og han bemærkede ikke andet end, at politiet arbejdede helt uforstyrret.
Betjent B forklarede, at han hjalp A med at løsne brostenen, fordi der var mistanke om, at den skjulte noget. ”Og så endte den med at være løs, og den blev derfor taget med”. Formålet havde ikke været at grave en brosten fri. Han vidste ikke, hvad der skete med stenen, men antog, at Teknisk Tjeneste kørte den væk med andet materiale, der var blevet brugt som hash-bod.
BETJENT C’S FORKLARING
C forklarede, at han fandt brostenen ”liggende løst i et område, hvor der ofte lå skrald, løse sten og fliser.” Han lagde brostenen i en hvid plasticpose, så den var nemmere at håndtere, når den skulle op på det høje lad på lastbilen fra Teknisk Tjeneste. Med en trillebør kørte han stenen og andre materialer hen til lastbilen. ”Da han havde afleveret materiellet på ladet af lastbilen, havde han ikke mere med det at gøre efterfølgende. Der var ikke andre personer, som umiddelbart håndterede stenen”. Det var hans og nogle kollegers eget initiativ at hjælpe Teknisk Tjeneste med det praktiske i forbindelse med rydningen.
Betjent D har forklaret, at han lagde en træplade på trillebøren. Han bemærkede ikke, at der blev lagt en brosten i en hvid pose. Byggematerialerne blev kørt væk, for at ”besværliggøre genopbygningen af boder til hashhandel og fjerne genstande til at yde modstand mod politiet”.
Betjentene A, B, C og D, der var de anmeldte i sagen, forklarede alle, at de ikke havde til hensigt at tage brosten med sig som souvenir, og at de alle vidste, at Christiania havde inviteret folk til at tage en sten med hjem fire dage senere den 6. april 2024.
DUP’S SIDSTE REDEGØRELSE
I den sidste redegørelse af 22. december 2025 fastslår DUP, at det forekom, at betjente fra OSA hjalp Teknisk Tjeneste med at bære eller slæbe materiel herunder til tider brosten. Redegørelsen bygger på afhøringer af betjentene E, F, G og H fra Teknisk Tjeneste, der var til stede i Pusherstreet den 2. april 2024.
Betjent E forklarede, at han som chauffør på lastbilen fra Teknisk Tjeneste ofte stod på ladet og tog imod materialer, der kunne være alt fra parasoller til store sten. ”OSA kunne deltage i indsamlingen af bodsmateriale, men det skete ikke ofte, og han huskede alene eksempler med hash.” Betjent E huskede ikke, om der blev kørt brosten væk den 2. april 2024, og heller ikke om de blev indleveret i poser eller rygsække. ”En sådan fremgangsmåde ville ikke have været normal procedure for Teknisk Tjeneste”.
Betjent F forklarede, at det var normalt at der blev fjernet brosten fra boderne, men han ”havde ikke set, at brostenene blev båret i rygsække eller plasticposer”. Der var for Teknisk Tjeneste tale om en ”skraldemandsopgave”, hvor en bod blev skilt ad og smidt på lastbilen.
Betjent G forklarede, at det var normalt, at man tog brosten med. Men han havde ikke ”før hørt om, at de politiansatte lagde bodsmateriel i poser eller lignende”.
Derudover forklarede han, at der blev sikret mange brosten i forbindelse med rydningerne. ”De blev brugt som ballast til boderne af mælkekasser, hvorfor de blev taget med. Det forekom, at brostenene blev leveret i poser eller rygsække. Han havde for eksempel modtaget brosten pakket ind i tæpper”. Det er muligt, at der i det materiale, TVflux har modtaget, mangler kontekst, som vil kunne forklare G’s her to modstridende forklaringer.
Betjent G havde ”hørt om, at nogen havde tænkt på at tage brosten med hjem som souvenirs, men at han ikke havde kendskab til, at det var sket”.
Betjent H har forklaret, ”at det som udgangspunkt var Teknisk Tjeneste, der selv samlede bodsmateriale ind, men at OSA også kunne smide noget på lastbilen, når de havde overskud til det. Der var ingen i Teknisk Tjeneste, som afleverede brosten i poser eller rygsække. Han vidste ikke, om OSA kunne have gjort det”.
AFGØRELSEN
Med sin sidste redegørelse overlod DUP det til Statsadvokaten at afgøre, om der skulle rejses tiltale mod de fire betjente. DUP gør i redegørelsen opmærksom på, at de to afhørte christianitter har en anden opfattelse af, hvorfor de to politifolk tog brosten med sig end den forklaring, betjentene A, B, C og D kommer med. Ifølge Statsadvokaten har DUP ikke givet en vurdering af, hvorvidt der er foregået noget strafbart i sagen. Og det mener Statsadvokaten altså ikke, at der er en rimelig formodning om, at der er. De to betjente A og C, der sidst blev set med hver deres brosten, gav en forklaring, som Statsadvokaten noterede sig.
Et afgørende bevismateriale – de to brosten – kan ikke spores. Under en kort årrække op til den endelige lukning ryddede politiet Pusherstreet for boder en, to eller tre gange om ugen. Der blev ikke lavet lister over beslaglagt byggemateriale, der uden videre blev kørt til en genbrugsplads, fordi det juridisk blev betragtet som affald.