Det handlede om russisk gas, NGO’ere og samarbejde, da Dansk-Russisk Forening holdt sin 31. konference på Christiansborg i dag.

Omkring 100 tilhørere tog plads i Fællessalen, mens den tidligere radikale udenrigsminister Martin Lidegaard gjorde klar til at holde en åbningstale.

»Der er sket en dramatisk udvikling mellem Rusland og Danmark. Især i Arktis, hvor vi skal arbejde hårdt for en bæredygtig og fredelig udvikling«, sagde han.

Martin Lidegaard mente, at den nye præsident i Ukraine gav håb om en løsning på konflikten med Rusland. I Syrien er situationen blevet forværret, og her spiller Danmark og Rusland forskellige roller. Og den russiske gasledning Nord Stream 2, som Danmark brugte to år på inden en tilladelse blev givet til en linjeføring syd for Bornholm, blev også nævnt.

På trods af uenighederne skal der forhandles, mente Lidegaard, der sluttede af med at sige:

»Selvom elefanterne tramper, kan man godt hygge sig som mus.«

NYTTIG GASLEDNING
Hyggen havde Hans Mouritzen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, svært ved at se i forbindelse med Nord Stream 2:

»Hvad var det vi ville opnå ved at trække tiden ud med at give tilladelse til Nord Stream 2? Det blev bare udstillet, at vi er en småstat mellem større magter. Alle vidste jo, at den gasledning ville komme under alle omstændigheder.«

Direktør Teodor Sjtilkind fra det russiske energiministerium havde sin egen personlige mening:

»Grænseoverskridende infrastruktur er mere pålidelig end politik. Gasledninger lever længere end politikere og regimer. Og de synes også at være mere anvendelige.«

Et af argumenterne mod den nye russiske gasledning har været skrækken for, at Rusland ville få monopol på gas i Europa og kunne bruge det som magtinstrument.

Men det mente hverken Sjtilkind eller Mouritzen.

»Under den kolde krig leverede Sovjetunionen også gas til Europa. Det er med til at afspænde forholdet. Europa behøver jo ikke købe russisk gas. Derfor er det snarere det russiske gasselskab Gazprom, der løber en risiko ved at etablere gasledningen, fordi de ikke kan være sikre på, at få investeringen betalt«, sagde Sjtilkind.

Danmark har slet ikke brug for gas fra Rusland. Det er Tyskland, der har brug for gassen, når de afvikler A-kraft, mente Mouritzen:

»Når først gassen er i Tyskland, kan den sendes til alle steder i Europa. Derfor er det et forældet argument, at Putin kan bruge gassen som pressionsmiddel over for lande i Europa. Og desuden er Rusland lige så afhængig af at sælge gassen, som Europa er af at købe den. Modstanden i USA mod Nord Stream 2 skyldes, at USA’s flydende naturgas er dyrere at sælge i Europa.«

Noget andet er så, at Rusland slet ikke gør nok i forsøget på at finde alternative energiformer. Teodor Sjtilkind mente, at der ligger et stort potentiale i brint-teknologi.

NGO’ERS VILKÅR
Siden 2012 er russiske NOG’er, der samarbejder med udenlandske partnere, blevet registreret som udenlandske agenter.

»Lovgivningen er stram for foreninger. Hvis de er stemplet som udenlandsk agent, skal de i offentligheden gøre opmærksom på det. Det skal stå på flyers og andet materiale, for eksempel. Og der falder store bøder, hvis tingene ikke er i orden. Foreninger har også en omfattende registreringspligt«, fortalte Polina Filippova, medlem af bestyrelsen for EU-Russia Civil Society Forum.

På russisk har “agent” kun betydningen “spion”. Derfor er der russere, der er bange for at have med de foreninger at gøre eller opfatter dem som landsforrædere.

»Men det er vigtigt med internationalt samarbejde mellem mennesker i civilsamfundet. Og russere går ind for demokrati og menneskerettigheder. Det viser de seneste års protester«, sagde Polina Filippova.

EU-Russia Civil Society Forum er et netværk, der dækker 20 europæiske lande. Men i Rusland er det ikke nemt at være aktivist, mente Polina Filippova:

»De bliver bekæmpet af myndighederne. Senest fornylig i det nordvestlige Rusland, hvor aktivister har lavet en lejr i protest på det sted, hvor det er planen, at Moskvas affald i fremtiden skal deponeres. Nu har myndighederne lukket for internet- og mobilforbindelse til lejren«, fortalte Polina Filippova.

Jens William Grav, der er koordinator for Østersø NGO Netværk, mente, at det gik udmærket med det arbejde i Rusland, som han var involveret i:

»Det er muligt at samarbejde med russiske foreninger på trods af loven om udenlandske agenter. Det må bare ikke handle om politik eller menneskerettigheder.«

SAMARBEJDE
I 1989 talte den daværende leder af Sovjetunionen, Mikhail Gorbatjov, om samarbejde i Det Europæiske Hus. Da Sovjet så brød sammen, blev forventningerne ikke indfriet.

»Vores forventninger til Rusland om demokrati blev ikke helt til noget. Og Rusland fik ikke den plads i Europa, som russerne forventede«, sagde Karsten Fledelius, landsformand for Dansk-Russisk Forening.

»Hvordan kommer vi ud af Krim-krisen? Vi kan ikke acceptere et så groft brud på international ret. Landene har forskellige interesser og opfattelser af verden. Men vi kan ikke undvære et samarbejde med Rusland«, slog Fledelius fast.

Og den forhenværende danske ambassadør i Europarådet, Claus von Barnekow, mente da også, at det var vigtigt, at Rusland deltog i Europarådet. Selvom Rusland har et såkaldt kontrolleret demokrati med indskrænket ytrings- og forsamlingsfrihed og en nøje overvåget presse. Det blev også bemærket, at der var to repræsentanter fra den russiske ambassade tilstede ved konferencen i dag.

Så går det lidt nemmere på kulturområdet. Julia Bardun, der er museumsinspektør i den russiske enklave Kaliningrad mellem Polen og Litauen, fortalte om et glimrende samarbejde med flere danske biblioteker. Om danske kunstnere, der udstillede i Kaliningrad, og samarbejdet med Det danske Kulturinstitut.

Og omvendt gjorde Artem Markarjan, direktør for Russisk Center for Videnskab og Kultur i København, reklame for de mange arrangementer centeret afholder i Vester Voldgade i København.

»Her har danskerne kunnet smage ukrainsk rødbedesuppe. Selvom vi mener, at den er russisk«, sagde Artem Markajan.

Centeret viser blandt andet russisk film hver uge, der afholdes især klassiske koncerter, ligesom der er mulighed for at få undervisning i russisk.

AF MIKKEL SCHOU

Tags: Rusland