Go to ...

19. august 2024

NÅR MØRKET RAMMER OS


Christiania blev i sidste uge ramt af to tragedier med døden som den endelige udgang. TVflux berettede om den efterfølgende stemning i fristaden og forsøgte at give en redegørelse for begivenhederne. Det kom der både ris og ros ud af.

KOMMENTAR AF MIKKEL SCHOU

Et lys i mørket blev forbigået af de fleste medier (undtagen BT) i dækningen af den vanvittige episode i Opera-bygningen i Christiania, hvor en christianit blev dræbt og gerningsmanden så vidt vides under dramatiske omstændigheder begik selvmord.

Lyspunktet var en christianit, der opdagede den brand, der var opstået i forbindelse med det absurde drab i Opera-bygningen. Det lykkedes nemlig christianitten, under hvad der beskrives som livsfarlige omstændigheder, at få slukket branden med en installeret brandslange.

Ud fra christianitters kendskab til det passerede (nogen vil kalde det sladder) satte TVflux et billede sammen, der var mere detaljeret end de øvrige mediers. Det blev præsenteret for politiet, der ikke ville forholde sig til indholdet, men som heller ikke ville afvise korrektheden af fakta.

TVflux er blevet gjort opmærksom på, at det var chokerende for nogle af de berørte i den dræbtes omgangskreds at kunne se en så deltaljeret beskrivelse af drabet, selvom det ikke bidrog med noget nyt for dem. Andre har hæftet sig ved artiklens soberhed, og interessen har været stor uden for Christiania blandt folk, der vil fristaden og de efterladte det godt.

SELVMORDET
Det er sjældent, at et landsbysamfund på Christianias størrelse med få dages mellemrum rammes af tre voldsomme dødsfald. Det kan være grund nok til, at det skal omtales. Ikke for at pege fingre eller skræmme, men fordi det ikke mindst på Christiania påvirker mange flere end de nærmeste pårørende.

Få dage inden den uhyggelige tragedie i Opera-bygningen valgte en christianit at tage sit eget liv. Det kan synes urimeligt, at de pårørende ikke får lov at hengive sig til sorgen, uden at ulykken kommer på forsiden af avisen.

Andre har efterlyst, at TVflux samtidig skrev nogle ord om den afdøde.

Uanset hvad TVflux opnåede med fredagens artikel, tillader vi os at fastholde, at meningsløshed og tanker om spildt liv ikke fordrives med tavshed.

Artiklen er redigeret den 31. januar efter venlig henvendelse fra pårørende.

One Response “NÅR MØRKET RAMMER OS”

  1. Zid
    30. januar 2018 at 7:22 pm

    godt formuleret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From Debat


Warning: include(wp-includes/class-wp-redi-rect.php) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /var/www/tvflux.dk/public_html/wp-blog-header.php on line 23

Warning: include() [function.include]: Failed opening 'wp-includes/class-wp-redi-rect.php' for inclusion (include_path='.') in /var/www/tvflux.dk/public_html/wp-blog-header.php on line 23