Claus Hviid Christensen stoler på, at forskningen nok skal få os ud af klima-krisen. Foto: Schou

Der søges på livet løs i Lyngby uden for København.

Siden Haldor Topsøe i 1940 grundlagde sin forsknings-virksomhed, er der kun blevet mere og mere brug for resultaterne.

Og det handler stadig om at udnytte ressourcerne bedre og forurene mindre.

Af Mikkel Schou

– Benzinmotoren var jo udmærket, da den blev opfundet. Nu har vi brugt bilen i 100 år og ingen vil undvære den, siger Claus Hviid Christensen, projekt-direktør hos Haldor Topsøe A/S.

Nej, ideen var god nok den gang, hvor de første automobiler tøffede rundt til skræk og rædsel for dem, der ville beholde kareten med en hest foran.

Men lige som der ikke ville være plads til hestene, hvis det stadig var dem, der skulle drive os, så har også benzinmotoren sine naturlige begrænsninger.

Om 20 til 30 år skal der være et alternativ til olien. Til den tid vil efterspørgslen nemlig være større end udbudet, vurderer man hos Haldor Topsøe A/S.

– Mennesket er en overlever. Hvis havene stiger, er det måske nemmest at bygge diger. Ny teknologi skaber vækst. Et samfund uden vækst er ikke noget, vi forholder os til. Under alle omstændigheder er vores mål at udnytte ressourcerne fuldt ud og minimere forureningen, siger Claus Hviid Christensen.

Mest ud af olien
Hos Haldor Topsøe A/S er forskningen fokuseret på katalyse.

Ideen er mere end 100 år gammel og går ud på at styre kemiske processer, så de går hurtigere eller i en bestemt retning. Det foregår typisk ved at tilsætte et grundstof, der ikke selv indgår i det endelige produkt, men har en egenskab, der påvirker den kemiske proces på en ønsket måde.

Det mest kendte eksempel er katalysatoren på biler, der binder de giftige stoffer i udstødningen og kun lader uskadelige stoffer slippe ud.

Men i virkeligheden bruges katalyse i 90 procent af den kemiske produktion fra plastic til medicin.

Og det er også i katalyse, at mange af løsningerne på vores problemer ligger, hvis vi ønsker, at den nuværende levestandard skal bevares.

– Vi har især fokus på fossile råstoffer – olie og kul – det er jo dem vi stadig bruger. Vores kunder sælger strøm, brændstof eller plastic. Det skal produceres så billigt og effektivt som muligt og med mindst mulig forurening, siger Claus Hviid Christensen.

Allerede i 1965 kunne Haldor Topsøe A/S halvere den energi, der skulle bruges til at fremstille ammoniak. Man havde fundet en katalysator, der gjorde det muligt. To procent af verdens energi bruges stadig til at lave ammoniak til gødning.

Når olie skal omdannes til elektricitet eller brændstof sker det gennem en kemisk proces. Her kan katalysatorer gøre processen så effektiv, at det kan betale sig at lede efter olie af dårligere kvalitet end den, vi bruger i dag.

Og så er der måske olie til længere tid end først antaget. Men olien bruges ikke kun som energi og brændstof.

Stenalderen, oliealderen og…
Sidste år fremstillede verden 260 millioner ton plastic. Mindre end fire procent af det blev genanvendt. Plastic er lavet af olie, så det er nærliggende at finde et alternativ. Det kunne være biomasse.

– Fidusen er ikke at opfinde en plasticpose, der bare forsvinder af sig selv, når man har smidt den i naturen. Den skal genanvendes, om ikke andet så ved forbrænding, hvor vi får energi ud af den, siger Claus Hviid Christensen.

Det meste plastic skal jo også vare længe, for eksempel det der indgår i biler, computere, telefoner, tøj og så meget videre.

Man kan erstatte plastic med et materiale lavet af biomasse. Det kan være majs, kartoffel eller affald fra landbruget.

Det kræver en katalysator, der som et andet tryllemiddel kan tilsættes forarbejdningen, så produktionen kræver mindst mulig energi og materialet får de egenskaber vi ønsker. På den måde kan man også lave brændstof til biler af biomassen.

Så vidt vides sluttede stenalderen ikke, fordi der ikke var flere sten. Men den 100 år lange epoke, hvor vi har vænnet os til produkter baseret på olie rinder ud.

Bilerne i dag kører i bogstavelig forstand på olie. Ikke alene er drivkraften et olieprodukt, men også underlaget – asfalten – stammer fra olieindustrien.

Det er ny energi
– Vi har to energikilder, der er ubegrænset til rådighed. Solen og atomkraft, siger Claus Hviid Christensen.

– Der skal findes en katalysator til at hive brændstof ud af sollyset. Om 50 år vil solenergi nok dække en stor del af vores behov for energi.

Haldor Topsøe A/S er i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i gang med et projekt, der kan udskille brint af vand ved hjælp af solenergi.

Næste skridt er brændselsceller, der kan lave elektricitet af brændstof, for eksempel brint eller biogas. På den måde udnyttes energien bedre end i almindelige benzinmotorer, da en elektrisk motor er mere effektiv.

Hos Haldor Topsøe A/S arbejder 100 mennesker på udviklingen af brændselsceller.

Uanset om det gælder at finde materialer, der kan erstatte plastic, eller finde nye energikilder er det i kemien svaret skal findes. Og her spiller katalysatoren den afgørende rolle:

– Det er den kemiske industris arbejdshest, siger Claus Hviid Christensen.

Fremtiden tegner lyst hos Haldor Topsøe A/S med omkring 2.000 ansatte og en omsætning i 2008 på 5 milliarder kroner og produktion af katalysatorer i Danmark og USA.

For ikke alene har den kemiske industri en stor del af ansvaret for problemer med klima og forurening.

Det er også den kemiske industri, der skal trække verden ud af suppedasen og give menneskeheden de ønskede bekvemmeligheder på en ren og bæredygtig måde.

Så måske kører vi om 50 år i biler drevet af solens stråler på veje lavet af katalyserede kartoffelskræller.

Tags: miljø, videnskab