Go to ...

6. december 2023

PUSHERNE KOM FØRST


Klokken 12 i dag åbnede Christiania efter mere end to måneders Corona-lukning. Men der var ikke meget at komme efter for turisterne.

Bortset fra fristadens bageri, der har haft åbent under lukningen, var det kun pushere i Pusherstreet, der havde noget at tilbyde. TVflux så ikke andre åbne virksomheder i Christiania end Den Grønne Hal og Indkøberen, der også har haft åbent i lukkeperioden.

Ud på eftermiddagen var der flere hashhandlere end kunder i den kendte gade. Kulde og blæst har måske holdt flere fra et besøg på fristaden. Men nyheden om åbningen kom også først i løbet af formiddagen på flere net-medier.

En del christianitter var til stor frustration ikke blevet informeret om åbningen på forhånd.

Mens restauranter og værtshuse i resten af landet forsøger at åbne på mandag, er det endnu ikke alle steder, der er klar på Christiania.

Ifølge TVflux’s oplysninger vil spisestedet Grønsagen åbne på mandag. Restaurant Morgenstedet holder møde på mandag, hvor en åbning skal diskuteres.

Værtshuset Woodstock har brugt lukkeperioden til at renovere og forventer først at kunne åbne om 14 dage.

Også Christianias badehus er under kraftig renovering. Den forventes ikke færdig foreløbig. Men offentlige badehuse og lignende står heller ikke for at åbne i resten af Danmark.

Der var i dag jævnligt nærpoliti i fristaden, der både holder øje med hashhandlen, og om gæsterne overholder de stadigt gældende Corona-regler.

Flittige håndværkere i Woodstock

Det er uvist, hvornår Badehuset er klar til åbning

AF MIKKEL SCHOU

One Response “PUSHERNE KOM FØRST”

  1. Monica
    16. maj 2020 at 7:27 pm

    Cafe Abegrotten har da været åbent siden kl 10…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From CHRISTIANIA