Operation Nordlys førte til den største fangst af pushere i Christiania nogensinde. Med en kortlægning af miljøet i Pusherstreet og målrettede aktioner har politiet det seneste år sat gaden under pres. I næste uge falder de sidste 60 domme, mens hashhandlen fortsætter.

AF MIKKEL SCHOU for dagbladet INFORMATION

Dommervagten i Københavns byret var orienteret på forhånd. Tidligt om morgenen den 13. marts sidste år ville politiet iværksætte Operation Nordlys, hvor 80 personer skulle anholdes. Sigtelsen lød på medvirken i den åbenlyse og organiserede hashhandel på Christiania. Yderligere ti blev anholdt og sigtet for at levere hashen til fristaden.

Én af gangen blev de anholdte ført frem i byretten. Det varede frem til klokken fire den følgende morgen, hvor en dommer undervejs henkastet spurgte:

»Hvem står så for handlen derude nu? Måske skulle vi tage en runde mere, nu vi er i gang.«

Det undlod anklageren høfligt at svare på. For politiet kunne da også lige så godt have slæbt et endnu større antal personer for retten den dag.

»Vi valgte de største sager og de gerningsmænd, der ydede betydelig indflydelse på det organiserede hashmarked på Christiania på daværende tidspunkt «, siger lederen af Task Force Pusherstreet (TFP), vicepolitiinspektør Torben Granat Svarrer.

Politiet vurderer, at mellem 250 og 300 personer på det tidspunkt spillede en rolle i hashhandlen. Tallet justeres hver måned, og politiets indsats fortsætter.

For årene 2014-15 har politiet fået en øremærket bevilling på 20 millioner kroner til ”at gøre hashhandlen på Christiania uattraktiv”, som det hedder i Politidirektørens kontrakt med staten om mål og resultater. Ifølge den skal politiet løbende sørge for, at 21 procent af de i øjeblikket mindst 250 personer, der kan sættes i forbindelse med Pusherstreet, enten sidder til afsoning eller er blevet varetægtsfængslet. Groft sagt skal politiet anholde en ny, hver gang en bliver løsladt. Netop nu er politiet dog et skridt foran, da 128 personer er bag tremmer.

DEN INDRE PATRULJE
Inden Operation Nordlys blev den samlede årlige omsætning på Christianias hashmarked skønnet til at være på en milliard kroner. Og i 2004 konstaterede politiet på baggrund af en omfattende videoovervågning, at 10.000 kunder dagligt købte hash i Pusherstreet.

»Vi er bevidste om, at handlen er fortsat, siden vores store aktion sidste år. Men med vores fortsatte og vedvarende aktioner har vi fået minimeret handlen med 30 til 40 procent. Vi skræmmer kunderne væk med vores indsats, der nu også omfatter en indre patrulje i uniform på Christiania, der anholder brugerne i nærheden af Pusherstreet«, siger Torben Svarrer.

Første gang en kunde tages med mindre end 10 gram hash til eget forbrug, falder der en bøde på 2.000 kroner. Mellem 50 og 100 gram er bøden første gang på 5.000 kroner.

Ifølge en kilde i miljøet er det især storkunderne, der nu udebliver.

»Det er dem, der køber en ordentlig klump, som de måske deler med dem hjemme i opgangen. Det er blevet for risikabelt at gå rundt med store mængder hash«, siger kilden, der vurderer, at en 30 procents nedgang i salget er korrekt.

Politiet lagde i 2012, udover planen for en omfattende efterforskning mod pusherne, en ny strategi for indsatsen på Christiania. Man ville i dialog med Christiania og naboerne gennem kontaktmøder. Køberne skulle rammes i gaderne omkring fristaden, og der skulle patruljeres så tæt på Pusherstreet som muligt.

»Vi har ikke længere problemer med uniformeret patruljering i området uden for Pusherstreet«, siger Torben Svarrer.

Før i tiden endte politiets indsats mod Pusherstreet ofte i stenkast, gadekamp og tåregas. I stedet går politiet nu målrettet ind og anholder folkene i en udvalgt bod og trækker sig ud, inden der når at komme en konfrontation med en samlet flok fra Pusherstreet. Ifølge kilder på stedet sker det ofte om morgenen eller sent om aftenen.

»En gang om ugen i gennemsnit tager vi nogle i boderne. De bliver så dømt for den hash, de har på sig«, siger Torben Svarrer.

Straffen for hashhandel udmåles ud fra den mængde hash, sælgeren kan hænges op på.

Ved de hurtige anholdelsesaktioner, hvor der findes mindre mængder hash og kontanter, kan fængselsstraffen regnes i uger. Men forud for Operation Nordlys havde politiet efterforsket og overvåget de anholdte i halvandet år. De tiltales derfor for handel med flere hundrede kilo. I den første af seks sager efter Operation Nordlys, blev sælgerne i sidste måned idømt to og et halvt års fængsel. En fik tre måneder ekstra, fordi han tidligere var dømt for en lignende forbrydelse. Sagen, der drejede sig om at levere hashen, endte i januar i år med domme på op til syv års fængsel. Dommene er anket. I næste uge får de sidste 60 deres dom.

HA-SPORET DØDE UD
Siden slutningen af 1970’erne har det heddet sig, at rockere var blandet ind i hashhandlen på Christiania. Den gang var det rockergruppen Bullshit, der holdt til i fristaden. Den blev opløst i 1988 efter at have været i en blodig krig med Hells Angels (HA), som menes at have overtaget Bullshits position i Christiania. Lige så længe har politiet bekæmpet hashhandlen uden at finde nogen bagmænd.

Det kom derfor som en overraskelse, at der blandt de mange anholdte under Operation Nordlys også var fire medlemmer af HA. Den ene HA’er, mente politiet, var med til at sørge for leverancer af hash. Men få timer efter sin anholdelse valgte denne højtplacerede HA’er at tage sit eget liv i en celle på Politigården i København. En nærliggende forklaring er, at han ofrede sig. For hvis han senere blev dømt, ville det være et bevis for, at HA var involveret i organiseret kriminalitet, og dermed kunne myndighederne måske forbyde hele rockergruppen. To andre HA’ere, der var sigtet for at medvirke i hashhandlen blev senere løsladt, fordi beviserne mod dem ikke kunne holde i retten, mens den sidste er tiltalt for at have et overordnet ansvar for en bestemt hashbod.

I dommen i sidste måned noterer retten også, at en dag lukkede alle boder, og sælgerne deltog i et møde med to HA’ere, der dukkede op i Pusherstreet sammen med sønnen til den HA’er, der tog sit eget liv. Sønnen var senere blandt de anholdte under Operation Nordlys og får dom i næste uge. Også HA’s klubhus på Amager omkring en kilometer fra Christiania har været et centralt punkt i det efterfølgende retsopgør, men alligevel blev det ved indiciet.

»Vi mener stadig, at HA spiller en afgørende rolle i Pusherstreet«, siger Torben Svarrer.

Men det sker flere gange under interviewet, at han enten ikke vil uddybe eller siger noget, som Information af hensyn til den videre efterforskning alligevel ikke må skrive.

Hvad HA’s rolle i Pusherstreet egentlig er, vil Torben Svarrer for eksempel ikke komme nærmere ind på:

»Men det kunne være noget med at tilbyde beskyttelse«, siger han.

Ifølge kilder i Pusherstreet er det formentlig langt under halvdelen af sælgerne, der får deres varer fra HA. De fleste undgår at handle med HA, fordi risikoen for at komme i politiets søgelys er for stor, da HA i forvejen overvåges af politiet, lyder ræsonnementet.

Hashhandlen stod stille hele formiddagen den 13. marts 2014

En af de nedskrevne regler på Christiania er i øvrigt, at man ikke må bære rygmærke. Så hvis HA’ere færdes på Christiania, sker det altså uden deres uniform.

En anden regel er, at man skal bo i fristaden, hvis man vil sælge hash. Men af de 80, der blev anholdt sidste år i Operation Nordlys, havde kun de 30 en registreret bopæl på Christiania.

Nogen af de resterende 50 er tiltalt for at være bodmedarbejdere, eller kærester, der tiltales for hæleri, fordi de har brugt af hashpengene. Det sidste gælder blandt andet også en politibetjent. Men ifølge kilder i Pusherstreet har nogle af dem, der er tiltalt for at være sælgere, blot hængt ud i en bod eller haft en mindre rolle som bodmedarbejder. Andre christianitter tvivler på, at det kun er christianitter, der sælger.

EN PUSHERS ARBEJDSDAG
Det er ikke velanset i Pusherstreet at tale med pressen. Det er lykkedes Information at få en enkelt pusher i tale mod at love anonymitet.

»Jeg synes ikke, jeg er kriminel. Jeg stopper ikke noget i halsen på nogen. Lige om lidt bliver hashen legaliseret, så jeg er bare på forkant«, siger han.

Pusheren har levet på Christiania i mange år og begyndte at sælge hash af nød.

»Jeg var flad og lånte penge, som jeg ikke kunne betale tilbage. Christiania er jo syltet ind i hashhandlen, det er en del af vores image, det er dét folk kommer her efter, og vi går ind for fri hash. Så jeg glemmer tit, at det er ulovligt, når jeg er på arbejde. Det er jo ikke børneporno, jeg sælger«, siger pusheren.

Han mener også, at handlen foregår under fornuftige forhold:

»Vi har regler om, at det kun er christianitter, der sælger. Da Christiania besluttede, at vi ikke længere måtte sælge psykedeliske svampe, holdt vi op med det. Så det er kun hash, og ikke til folk under 18 år«.

Det hele blev lidt anderledes efter politiets aktion sidste år. Mange sælgere blev anholdt, og det medførte ifølge pusheren en vis omorganisering på grund af den manglende arbejdskraft.

»Jeg solgte mit eget hash før i tiden. Men siden marts sidste år har man i nogen af boderne kunne arbejde på provision eller timeløn for en anden christianit. Så er man ”klipper”, fordi man bare klipper den andens hash af og sælger den. For mig er det mindre forpligtende, nærmest som at være ansat i en iskiosk«, siger pusheren.

Han har ingen Audi, men en lidt mindre stram økonomi end før han begyndte at sælge hash. Nu kan han spise lidt bedre og oftere give ungerne nyt tøj. Måske er der her blot tale om en usædvanlig doven pusher. For i dommen i sidste måned skønnede byretten, at en sælger på halvandet år havde en fortjeneste på en million kroner.

Selve arbejdsmiljøet har også forandret sig siden marts sidste år, hvor det gik op for pusherne, at de som led i politiets efterforskning var blevet filmet med skjulte kameraer gennem længere tid. Så mange begyndte at maskere sig, når de var på arbejde, og boderne blev dækket til med sløringsnet.

»Stemningen er nervøs. Man er på vagt hele tiden. Maskeringen er ærgerlig, det giver et dårligt indtryk. Men man vil jo nødig i fængsel. Selvom man lever med risikoen hver dag, prøver man at minimere den. Så på den måde er det jo politiets skyld, at vi reagerer som vi gør«, siger pusheren.

En del voldsepisoder på Christiania tilskrives folk fra Pusherstreet eller Gaden som den også kaldes. Turister chikaneres og irettesættes, hvis de fotograferer eller bruger mobiltelefon. I slemme tilfælde fratages de apparaterne.

Og det er også blevet bemærket af politiet:

»Vi hører oftere og oftere, at man er truet af miljøet i Gaden«, siger vicepolitiinspektør Torben Svarrer.

Han har ikke lige statistik ved hånden, der kan vise, om Christiania er hårdere ramt af vold end andre bydele. Men som han siger:

»Pusherstreet er et værtshusmiljø som indre by, hvor vi også ser vold.«

Senest den 1. marts i år blev et tysk par slået ned med køller. Gerningsmændene var maskerede, og episoden blev meldt til politiet.

Irritationen over vold, maskering, uigennemsigtighed og måske også moralske skrupler over de mange penge fra det lukrative hashmarked får indimellem andre christianitter til at ønske sig Pusherstreet ad Helvede til. Til det siger pusheren fra før:

»Der har altid været christianitter, der var imod Pusherstreet. Men uden hashen ville Christiania blive som enhver anden havekoloni.«

CHRISTIANIA UDEN HASHMARKED?
Lige så åbenlys som hashhandlen på Christiania er, lige så åbenlyst er det, at den tiltrækker købere fra hele Storkøbenhavn, der enten sætter sig ned ved volden og konsumerer, eller skynder sig hjem til forstaden med forsyningerne. De udgør en væsentlig del af fristadens gæster. Men sådan behøver det ikke være:

»Christiania bestemmer selv, hvilken slags turister vi vil have«, siger en af fristadens kvinder.

»Hvis Pusherstreet forsvandt, kunne vi lave et strøg med butikker og værksteder, der ville trække lige så mange gæster til som hashen«, påstår hun.

Hun vil heller ikke have sit navn i avisen.

»Enten fordrejer journalisten, det jeg siger, eller også misforstår læseren det. Og så kan jeg lige så godt sætte en galge op til mig selv i Pusherstreet«, siger hun.

Mindre forskræmt er fristadens arkivar Ole Lykke:

»Politiets indsats mod Pusherstreet nytter ingenting. Hashhandlen fortsætter bare, og miljøet er mere lukket nu end nogen sinde før.«

Ifølge den mangeårige christianit har fællesskabet ikke længere mulighed for at blande sig i forholdene:

»Hashmarkedet er selvberoende. Christiania har ingen indflydelse længere med de normale midler, som for eksempel fællesmøder. Det ville være bedre at få hashen ind i caféerne som i 1980’erne, hvor det fyldte mindre i billedet.«

Men så skal caféerne være større end den gang og i dag. For boderne i Pusherstreet opstod i 90’erne, da efterspørgslen eksploderede. Ifølge Ole Lykke fordi hip-hop-generationen begyndte at ryge hash. Undersøgelser viser også, at 38 procent af danskerne har prøvet stoffet. Det er det højeste tal for lande i Europa.

»Man kan ikke forestille sig et Christiania uden hash, ligesom man ikke kan forestille sig et Danmark uden hash. Men det er ikke godt for Christiania, at Pusherstreet fylder så meget i medierne«, mener han.

Tags: hash, overvågning, politi