31.05.10   Med Christiania-loven fra 2004 ophørte fristaden med at være et kollektiv.

Nu går Slots- og Ejendomsstyrelsen målrettet efter individer, der hænges op for ulovligheder, som fællesskabet ellers står inde for.

Af Mikkel Schou, for politiken.dk

En lille spinkel lovovertræder sidder på dørtrinnet til en 12 kvadratmeter stor skurvogn, som hun deler med sin kæreste.

Efter at have arbejdet frivilligt på Christiania i noget tid – blandt andet på Christiania TV – fik Tanja Bjørn Zabell for fire år siden lov af fællesskabet i fristaden til at flytte ind i den forladte skurvogn.

Men hun fik med det samme et påbud fra Slots- og Ejendomsstyrelsen om at flytte væk igen.

Styrelsen giver som udgangspunkt ikke tilladelser til indflytninger på Christiania, fordi reglerne for indflytning ikke lever op til Christiania-lovens betingelser.

»Man går hele tiden og er nervøs. Kommer de nu og smider os ud?«, siger Tanja Bjørn Zabell.

Hun er dobbelt ramt. Skurvognen står nemlig i det område, som ifølge Christiania-loven skal ryddes, så det gamle militære voldanlæg i stedet kan træde frem.

Kampen mod den enkelte
Med Christiania-loven i 2004 skulle alle christianitter skrives i mandtal. Christiania, der før kun havde en samlet adresse for alle beboere, Bådsmandsstræde 43, blev delt i gader og husnumre.

»Der har altid været en kamp mellem Christiania og staten. Det var en fælles kamp. Nu har vi hver vores adresse, og de kan ramme os individuelt«, siger Tanja Bjørn.

Slots- og Ejendomsstyrelsen har meddelt Christiania, at styrelsen efter 15. juni vil politianmelde de ulovlige indflyttere. Det kan ende med tvangsbøder på op til 2.000 kroner om måneden, hvis ikke Christiania indgår en aftale med styrelsen.

Styrelsen forlanger blandt andet, at Christiania får en åben og gennemskuelig boliganvisning.

»Jeg håber, at Christiania vil stå sammen. Boliganvisning? Det er et af hvepseredespørgsmålene. Det er et forsøg på at undergrave Christianias infrastruktur«, mener Tanja Bjørn.

Christianias politik
»Vi har en boligpolitik og alle kan søge en bolig. Men det er et af de 12 områder og naboerne, der bestemmer, hvem der kan flytte ind«, siger Hulda Mader fra Christianias kontaktgruppe.

Når Slots- og Ejendomsstyrelsen ikke giver tilladelse til at nye beboere kan flytte ind, skyldes det ikke kun Christianias – ifølge Christiania-loven – mangelfulde boliganvisning.

Styrelsen skal også bruge ledige boliger på fristaden til genhusning af boligløse christianitter, hvis omkring 50 huse skal nedrives i planen om voldanlæggets restaurering.

»Jeg mener ikke, at indflytningen på Christiania skal gå i stå for at tomme huse kan bruges til genhusning. Og hele ideen om en central boligformidling er vi imod«, siger Hulda Mader.

Men det er ikke kun i forbindelse med de ulovlige indflytninger, at Slots- og Ejendomsstyrelsen går målrettet efter personer.

Lige nu er der udstedt 50 påbud til christianitter, fordi de har ændret ved deres bolig eller et udendørs areal siden 2004 uden at få tilladelse fra styrelsen.

I de alvorligste tilfælde truer Slots- og Ejendomsstyrelsen nu med politianmeldelse.

Ingen at forhandle med
»Vi ønsker, at Christiania skal fremstå som et kollektiv i forhandlinger om aftaler«, siger Allan Børneeng fra Christianias kontaktgruppe.

Og det er et problem for Slots- og Ejendomsstyrelsen:

»Christiania er repræsenteret gennem kontaktgruppen. Det respekterer vi. Men når gruppen ikke har noget mandat til at forhandle, så må vi spørge: Har vi nogen at tale med?«, siger Kristian Lyk-Jensen, sekretariatschef i Slots- og Ejendomsstyrelsen (SES).

Over for hvert af de mere end 100 påbud som SES har udstedt gennem de seneste år, ligger en beslutning om, at fællesskabet bakker om christianitternes ret til at renovere, udvikle og indbyde nye beboere.

Og dermed opbakning til, at påbud fra SES ikke nødvendigvis skal efterleves.

»Hvis Christiania ikke selv kan implementere vores påbud, så er det, at vi må håndtere det individuelt«, siger Kristian Lyk-Jensen.

På Christiania henviser man til, at fristaden er et nærdemokrati, hvor fællesmødet er den øverste myndighed:

»Kontaktgruppen er jo ikke embedsmænd eller politifolk. Vi skal bare formidle kontakt. Vi kan ikke på Christianias vegne acceptere påbud, som vi grundlæggende er imod«, siger Hulda Mader.

Foran skurvognen sidder Tanja stadig og håber: »Nu må vi se, hvad der kommer ud af fællesmødet 7. juni. Måske skal vi til at søge fonde til at betale bøderne. Jeg er i al fald ikke tilhænger af normalisering. Christiania er den sidste frihedsbastion.«