Latrinære regler til højnelse af folkesundhed og genindvinding af fækalier efterlyses

Af MIKKEL SCHOU
Naturterapeut og journalist
Søndag den 26. juni 2005Jeg havde nær fået min tarmfunktion galt i halsen, da jeg søndag morgen havde sat mig på WC-brættet med Politikens Søndagsliv foldet ud henover lårene.

Der udreder Aske Munck sin angst for fækale bakterier og sin nærmest pseudovidenskabelige begrundelse for, at toiletbesøg skal gøres så korte som muligt.

Lad det være sagt med det samme: Havde det ikke været for den trussel, Aske Munck udgør for sin egen som alle andre læseres tarmfunktion, kunne jeg have udbrudt: Det vil jeg da skide på (hvilket jeg af gode grunde faktisk gjorde, mens jeg læste Muncks sundhedsfarlige råd om tarmenes udtømning).

Selv den naturvidenskabeligt grundlagte lægevidenskab er opmærksom på, hvor vigtig fordøjelsen er for menneskets generelle sundhed. Dårlig fordøjelse er ofte eneste årsag til livsstilssygdomme, såvel kropslige som mentale.

Fordøjelsens slutresultat (bortset fra den nødvendige tilførsel af energi, mineraler, metaller osv. til den fysiske krop) er de væsker og slamlignende rester, som kroppen skiller sig af med.

Nu er det desværre ikke nok, at føde- og væskeindtaget er tilstrækkeligt, hvad angår kvalitet og mængde. Fordøjelsen og den senere udskillelsesproces skal også fungere.

Fordøjelsen går i gang ved individets følelse for og trang til et måltid eller vand. Alene tanken om indtagelse sætter vandmundet i gang. Dette mundvand indeholder nedbrydende enzymer, som er nødvendige for at den videre fordøjelse kan ske optimalt.

Den videre fordøjelsesproces gennem tarmsystemet springer vi over i dag. Det handler her om udskillelsesprocessens sidste led, som Aske Munck har sine særlige betragtninger omkring.

Gandhi sagde engang (blandt meget andet): ”Du skal spise som du drikker, og drikke som du spiser”. Han kunne også have sagt, at du skal give dig tid til begge dele.

Vi skal give os tid til et roligt måltid, tid til fordøjelse (bønder sover til middag) og så det lige så vigtige:

Der skal gives tid til afføring.

Du kan spise ligeså økologisk og sundt som du kan. Men hvis ikke måltidets sidste del, afføringen, finder sted i ro og mag, er du ligevidt. Jeg skal ikke spilde tid med en redegørelse for resultatet af en evig utilstrækkelig tarmudtømning her. Det siger vist også sig selv, hvilken ophobning tarmsystemet unødigt udsættes for.

Og så tilbage til Aske Muncks berøringsangst over for toiletbrættet:

Bliv siddende til du føler dig udtømt. Det kan tage tid, især for nybegyndere. Afsæt mindst tyve minutter. Stå tilsvarende tidligere op om morgenen. Er der tre medlemmer i familien, så stå en time tidligere op, eller stå op på skift, eller mød tilsvarende senere på job og i skole. Ryk rundt på brættet, så blodstrømmen i benene ikke stoppes.

Tag radioen, en bog eller avis med på tønden. Slap af. Du behøver ikke tænke på lorten, der forhåbentlig er på vej. Jo mere du slapper af, ved at læse eller lytte til radioen, jo hurtigere kommer den ud.

Glæd dig over fornemmelsen af at du udtømmes. Og bliv siddende til du føler dig færdig. Gør det du skal (nogen foretrækker at tvære fæcesrester rundt om endetarmsåbningen med papir andre at vaske sig), og forlad straks toilet efter udskyl.

Nu er Aske Munck af naturlige grunde ikke klar over, hvad der sker på et læsende toilet. Det siger sig selv, at når afføringsprocessen er tilendebragt lægger man litteraturen fra sig, gør hvad man skal, trækker op i bukserne eller kjolen, og så rører man naturligvis ikke ved noget som helst, før man har vasket sine hænder, helst med sæbe, men sand ved strandkanten kan også bruges.

Følges disse simple retningslinier for toiletbesøg vil velværen hurtigt indefinde sig. Desværre kan der ske en ophobning af læsestof på toilettet, fordi man glemmer at fjerne det efter håndvask. En hylde eller reol kan løse det problem. Eller sid for åben dør og kast tingene ud fra toilettet straks efter brug.

Det letter den senere affaldssortering i den anden ende, hvis der kun smides pis og lort i kummen (papir kan smides i en spand ved siden af toilettet. Og en enkelt cigaret forgifter 1.000 liter vand, også i naturen!).

Hvad der læses på toilet er vel en smagssag. I perioder har jeg selv så travlt at læsning af breve fra offentlige myndigheder finder sted på tønden, så mine gæster kan læse brevene, der ligger spredt ud over toiletgulvet.

En pige, jeg engang var voldsomt forelsket i, sagde at hun havde læst min tilsendte kærlighedserklæring på toilettet på grund af travlhed. Hun spurgte om jeg havde hugget digtet fra Shakespeare. Det havde jeg nu ikke. Jeg tror ikke, at det skyldes hendes lokumslæsning af mit digt, at hun kort efter ville skide mig et stykke.

Mit gode råd er: Tænk dig om før du skider.

Eller som Johannes V. Jensen sagde i 1920’erne:
Menneskene sidder i deres huse og skider i havet. Det er vanvid. Afføringen skal tilbage til jorden, hvor den gøder og hvor vi ikke træder i den.

Jeg ser allerede for mig: Københavnerne sidder lykkelige på deres lokum. Velvidende at Københavns Decentrale Fækaliestationer (K.D.F.) bringer mulden videre.