REFORM AF REGLER OM HASH I TRAFIK UDSKUDT
28. februar 2015
SF kunne ikke samle flertal for en lempelse af sanktioner mod bilister, der bliver taget med hash i blodet. Venstre tog betænkningstid, mens Socialdemokratiet afviste enhver form for signal om, at det er i orden overhovedet at ryge hash.
AF MIKKEL SCHOU
Hvis du i dag bliver taget med hash i blodet, når du kører bil, så ryger kørekortet i tre år. Og så er det lige meget, at mængden af hash kun er lige over den bagatelgrænse, der trådte i kraft i 2012.
Det blev slået fast i Østre Landsret i sidste uge. En mand havde lige sneget sig over bagatelgrænsen, og det mente landsretten, at manden burde have været klar over. Landsretten anerkender mandens forklaring om, at det var tre dage siden, at han sidst havde røget en joint.
I torsdags havde SF et lovforslag til behandling i Folketinget, der blandt andet indeholdt ideen om, at første gang en bilist blev taget, så skulle kørekortet ikke frakendes.
Det forslag fik opbakning fra Enhedslisten og Liberal Alliance.
Venstres retsordfører Karsten Lauritzen ville gerne afvente dommen fra Landsretten, sagde han. Men den var altså allerede afsagt. Det fik senere Karsten Lauritzen til over for TVflux at sige, at han nu ville afvente en beretning fra SF, der skal diskuteres i Folketingets retsudvalg den 12. marts.
Justitsminister Mette Frederiksen på talerstolen
Værre stod det til med Socialdemokratiet. I Folketingssalen sagde den verdensfjerne ordfører Trine Bramsen, at der ikke måtte sendes et signal om, at hashrygningen på nogen måde er acceptabelt.
Justitsminister Mette Frederiksen supplerede med at sige:
»Jeg har ikke brug for at sige andet end, at det er forkert at ryge hash.«
Uden for Christiansborg er der større forståelse for behovet for en reform af reglerne
FARE PÅ FÆRDE
Den foreslåede lempelse i reglerne om kørsel med hash i blodet betragter Socialdemokraterne som et ”afkriminaliseringsforslag”. Partiet mener, at den nuværende nultolerance er et udtryk for, at man vil eliminere risiko for uheld i trafikken.
Radikale Venstre mente, at det er udmærket, at diskussionen har sat gang i undersøgelser af risikoen ved små mængder hash i blodet. Men alligevel kunne de ikke støtte SF’s forslag, der desuden indeholdt krav om, at der udføres flere undersøgelser.
Spørgsmålet om hvorvidt en bilist er til fare i trafikken med meget små mængder hash i blodet, for eksempel flere dage efter at hashen er røget, skal afgøres i byretten i april.
ANKLAGER KRITISERER LOVGIVNINGEN
Her kører advokat Knud Foldschack en sag, hvor han har spurgt Retslægerådet om, hvor meget hash der skal være i blodet, for at der er tale om en rus, der påvirker evnen til at køre bil.
Efter Landsrettens afgørelse i sidste uge er det sandsynlige resultat af Foldschacks sag, at selvom det kan bevises, at der ikke var tale om en rus eller at bilisten var til fare i trafikken, så skal bilisten havde taget kørekortet, fordi indholdet af hash i blodet var over den bagatelgrænse, som Folketinget har fastsat.
Disse sager minder i øvrigt om den såkaldte Knivlov, hvor Folketinget også havde fastsat en minimumsregulering i straf og sanktion. Den lov blev som bekendt ændret, da Højesteret havde set på den.
Sagen fra Landsretten bliver ikke anket til Højesteret, siger bilistens forsvarer. Det orker bilisten ikke.
Forsvareren Christian Kirk, er ellers ikke i tvivl:
»Min klient er præcis et tilfælde, som lovgivningen ikke skulle ramme.«
Trist at Danmark er blitt en politistat. Med slike lover er ikke DANMARK HÅRET BEDRE ENN RUSSLAND SOM TAR SERTIFIKATET FRA TRASNSPERSONER FORDI DE SKAL VÆRE MENTALT USTABILE. SKAM DERE!!!