Sagen mod foreningen Oprør startede i Københavns byret i dag.

Den tiltalte talsmand Patrick MacManus erklærede i retten, at en meget omtalt indsamling og overføring af penge til FARC og PFLP var satire.

Meningen var, at rette fokus på den danske terrorlov.

Af Mikkel Schou

Sagen har været undervejs siden oktober 2004, hvor foreningen Oprør meddelte, at den havde overført 50.000 kroner til henholdsvis den palæstinenske organisation PFLP og den columbianske FARC.

Begge bevægelser står på EU’s og FN’s terrorlister.

Patrick MacManus er derfor, som talsmand for Oprør, dels tiltalt for at yde økonomisk støtte til terrorbevægelser, og dels tiltalt for i en senere appel at have opfordret andre organisationer i Europa til at gøre det samme.

Sagen fortsætter på mandag, hvor retten tager stilling til om forsvareren, advokat Thorkild Høyer, må føre gøgleren Erik Clausen som vidne.

Han skal fortælle om satirens historie til støtte for MacManus forklaring om, at indsamlingen til PFLP og FARC var et medie-stunt.

Anklageren, statsadvokatfuldmægtig Jakob Buch-Jepsen, mente, at sagen var alt for alvorlig til, at der kunne føres et så ”irrelevant og malplaceret” vidne.

Anklageren kunne i øvrigt på dagens retsmøde ikke dokumentere, at foreningen Oprør havde sendt penge til PFLP eller FARC.

Det beroede udelukkende på foreningen Oprør’s egne pressemeddelelser, som altså påstås at være politisk satire.

Falske foto og takke-breve
Det kom frem i retten i dag, at foreningen Oprør havde skrevet til daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen om foreningens mission og opfordret statsministeren til at blive protektor for foreningen.

Statsministeren svarede så vidt vides ikke på henvendelsen.

Et foto, der tilsyneladende viser medlemmer af FARC med Oprør’s t-shirt på og en Irma-pose med danske pengesedler florerede i tiden omkring Oprør’s meddelelse om, at indsamlede penge i Danmark var nået frem til Columbia.

Men både det foto og senere takkebreve fra FARC og PFLP var ifølge Patrick MacManus fabrikerede, som led i den politiske satire.

Anklageren forsøgte på forskellig vis – blandt andet ved afspilning af aflyttede telefonsamtaler – at fremstille MacManus som initiativtager og væsentlig drivkraft i foreningen Oprør.

Selv kaldte han sig skribent og påpegede, at Oprør havde en flad struktur uden bestyrelse, kasserer og lignende.

Da anklageren spurgte, hvorfor der var gået mere end fem år – fra politiet afhørte MacManus første gang – før han fortalte, at der var tale om politisk satire, svarede MacManus:

»Fordi det stadig er væsentligt at prøve fornuften i den danske terrorlov. Og at det skulle prøves ved en domstol, også selvom Fighters and Lovers er blevet dømt ved Højesteret.«

Advokat Thorkild Høyer supplerede: »Det gælder jo for en vits om at trække tiden ud, inden pointen afsløres.«

Som noget af det sidste på dagens retsmøde, spurgte advokaten sin klient, om den politiske satire havde virket.

»Vi fik opmærksomhed, men terrorlovgivningen er bare blevet skærpet siden«, svarede MacManus.