OTTE VAGTER LØSLADT AF HØJESTERET – SEKS LØSLADES AF POLITIET
14. januar 2005
Fra Advokatur N.
Af Mikkel Schou
Det meste af Christianias vagtkorps skal løslades. Det afgjorde Højesteret i en kendelse i dag. Tre personer, som politiet mener er ledere, skal fortsat sidde fængslet.
Ti af vagterne havde indbragt deres sag for Højesteret, fordi de mente at deres varetægtsfængsling havde varet for længe. Højesteret mente at de otte skulle løslades, mens to andre menes at være ledere af vagtkorpset.
Kendelsen fra Højesteret fik sent i eftermiddags advokatur N til at sætte gang i løsladelserne. Advokatur N’s jurister forventes også at sørge for løsladelse af seks andre vagter, hvis sag kan sammenlignes med de otte Højesteret har løsladt.
Dermed er der kun tre vagter, der stadig sidder varetægtsfængslet. Der falder først dom i sagen mod det, som politiet kalder Christianias Efterretningstjeneste i slutningen af juni i år.
En vagt blev løsladt den 29. november sidste år, fordi han var blevet syg af at være fængslet.