REGERINGEN ANMODER OM MERE TID
15. marts 2006
Slots- og Ejendomsstyrelsen skal bruge en måned mere på at svare på spørgsmål fra Christianias advokater.
Af MIKKEL SCHOU
Christianitterne havde sat 15. marts som frist for svar på ni spørgsmål i forbindelse med normaliseringen af fristaden.
Det er Slots- og Ejendomsstyrelsen under Finansministeriet, der skal gennemføre regeringens plan for Christiania, som er vedtaget af Folketinget.
De to vigtigste spørgsmål er rydning af omkring 80 huse og om christianitternes rettigheder skal være individuelle eller kollektive.
En christianit siger til flix, at Slots- og ejendomsstyrelsen i går anmodede Christianias forhandlingsgruppe og advokater, Knud Foldschach og Lulla Forchammer om en frist til 15. april.
Hvis Slots- og ejendomsstyrelsens svar ikke imødekommer christianitterne, er de parate til at trække staten og regeringen i retten for aftalebrud.
Ifølge christianitterne og deres advokater kan regeringen ikke bare tilsidesætte den tidligere rammeaftale, som lovliggjorde Christiania.