19 vagter tiltalt, flere kan komme. Højesteret lægger op til individuelle domme

Analyse den 17. januar 2005
Af Mikkel Schou

Antallet af tiltalte fra det, politiet kalder Christianias Efterretningstjeneste (CET), er oppe på 19. En formodet vagt blev anholdt i november sidste år, men er stadig kun sigtet. Politiet mener, at mere end 30 har deltaget i CET. Og derfor kan det ikke udelukkes, at flere vil blive sigtet, siger anklageren i sagen til Flix. Om det vil ske, afhænger af, hvordan sagen mod de allerede tiltalte falder ud og politiets ressourcer i øvrigt.

Højesteret afgjorde den 14. januar i år at otte vagter skulle løslades, fordi der var fare for at de ville sidde varetægtsfængslet længere end den straf, de kan forvente at få, når der falder en dom til sommer. Det fik anklagemyndigheden til at løslade seks mere. Tilbage sidder fire. Det er manden, som politiet mener, er lederen af CET. To mellemledere og vagten der blev anholdt i november. De formodede ledere må forvente en hårdere straf end de menige vagter.

Individuel straf
Højesteret sagde desuden, at tiltaltes straf skal udmåles efter hvilken rolle de hver især har haft. Hvor længe de har været med og hvor meget de har tjent. Og straffen skal stå i rimeligt forhold til den straf pusherne får. Højesteret lagde i sin kendelse i fredags også vægt på, at det er usikkert, hvor meget hash der er solgt i Pusherstreet. I de par domme, der er faldet i Byretten, har retten nedsat den påståede mængde med op til 75 procent.

Men selvom Højesteret siger, at der skal tages hensyn til omfanget af den enkeltes vagt-aktivitet, vil anklageren gabe højere. Politifuldmægtig Bo Øskov fastholder, at det er ansættelsesperioden, der er afgørende. Politiet antager at vagtkorpset var nødvendigt for at der overhovedet kunne sælges hash i Christiania og derfor har vagterne været medvirkende til det samlede salg. Politiet mener at kunne bevise, hvor meget vagterne har tjent per dag.

Anklageren vil altså have dem dømt for bare at være en del af CET. Bo Øskov siger til flix, at det svarer til sømænd, der er ansat af et rederi, men ikke sejler hele tiden, fordi de er hjemme i perioder. Han vil ikke afsløre, hvordan politiet vil bevise, at der har været et ansættelsesforhold til CET. Eller hvordan det kan dokumenteres, hvor meget vagterne hver især har arbejdet. Men han beklager løsladelserne, der nu giver de tiltalte mulighed for at aftale deres forklaringer.

To vagter har under varetægtsfængslingen aflagt en delvis tilståelse, som ikke var tilstrækkelig til at anklageren ville føre sagen på det. De øvrige tiltalte fra CET har ikke udtalt sig til politi eller i retten om deres aktiviteter. En er stadig sigtet, men på fri fod.