
KRIGENS PRIS
12. marts 2009
Det er dyrt at føre krig. Dyrere end Forsvaret og dets ministerium kan forudse. Danmark har et af de mindste forsvarsbudgetter i den vestlige verden.
Enten må forventningerne til Forsvaret skæres ned eller også skal der flere skattekroner på bordet.
Text og photo af TVflux’s senior militæranalytiker Schou
Der er afsat en milliard kroner til internationale operationer for hele 2009. Men allerede inden udgangen af februar måned var pengene brugt.
Det er indsatsen i Afghanistan, der er dyrere end beregnet.
Umiddelbart ser det ud til, at man hverken i Forsvaret eller Forsvarsministeriet har forudset, at der under krig bruges ammunition, at våbnene bliver slidt og at køretøjer bliver ødelagt af vejsidebomber eller køres i smadder.
Uoverskuelig økonomi
Siden nytår har et eller flere dagblade næsten ugentligt kunne beskrive nye økonomiske problemer for Forsvaret. Alene til nye våben til soldater skal der bruges 1,4 milliarder kroner.
Til træning hjemme i Danmark mangler soldaterne udstyr for endnu en milliard kroner. Det skriver Forsvarskommissionen i et fortroligt udkast. Og det drejer sig om et helt akut behov.
De fleste partier er indstillet på, at den uventede regning skal betales, så Forsvaret ikke står uden krudt og kugler i Afghanistan. Men allerede sidste år brugte soldaterne i Afghanistan 400 millioner kroner mere end der var sat af på finansloven til ammunition og udstyr.
De penge skal til at begynde med tages fra budget for 2009. I det hele har Forsvaret i 2008 brugt 1,2 milliarder kroner mere end budgetteret.
Men kampene i Afghanistan forklarer ikke alene det økonomiske rod. Ifølge Forsvarskommandoen er det Forsvarets Materieltjeneste, der ikke har haft styr på budgetterne.
Forkromet forsvar smuldrer
En af de store poster på det kommende forsvarsbudget ventes at blive indkøb af nye kampfly. De skal erstatte de nuværende F-16 fly, der nærmer sig pensionsalderen.
Der er tilsyneladende et flertal i Folketinget, der vil investere i 48 nye fly. Uanset hvilken type fly, der vælges, vil prisen ikke være under 20 milliarder kroner.
Ingen tvivl om at Flyvevåbnet ser frem til en ny maskinpark, ligesom det fornemmes, at også mange politikere ser det som en nødvendig ønskedrøm.
I Hæren, der ellers er afhængige af flystøtte i for eksempel Afghanistan, vil man hellere bruge pengene på noget andet. Hæren har gode erfaringer med, at de kan kalde på flystøtte fra de andre NATO-lande, der er i Afghanistan, særligt Storbritannien.
Så i Hæren ønsker man sig hellere reservedele til køretøjer og våben og ikke mindst transporthelikoptere, så soldaterne i højere grad kan undgå vejsidebomber, når de skal frem og tilbage i Helmand-provinsen.
Hæren frygter i det hele taget store besparelser, der kan bringe soldaternes sikkerhed i fare, hvis pengene bruges på kampfly.
Noget tyder desuden på, at Flyvevåbnets F-16 har en længere levetid end forventet. Det har nu fået forsvarsminister Søren Gade til ikke længere at afvise, at indkøb af helt nye fly måske kan udskydes.
Og selvom der efterhånden var politisk flertal for at sende de danske F-16 fly og Jægerkorpset til Afghanistan, tyder alt nu på, at der ikke er penge til at efterkomme det politiske ønske.
Ikke en gang den forventede besparelse i lønudgifter, fordi Forsvaret mangler personel, syner af meget i den slunkne sparekasse.
Send flere penge
NATO anbefaler medlemslandene at anvende 2 procent af BNP på forsvarsudgifter. Storbritannien bruger allerede 2,67 procent, mens de skandinaviske lande og Holland alle bruger under 2.
Danmark rangerer lavest med 1,06 procent. Til gengæld er Danmark det land, der har flest udsendte soldater i forhold til landets størrelse – og blandt sammenlignelige lande.
Danmark har stadig soldater i Kosovo og deltager i den internationale bekæmpelse af pirater på Afrikas østkyst.
Står det til regeringen kunne Danmark godt udsende endnu flere soldater, der mangler bare pengene til det. Penge som regeringen er parat til at afsætte, men det er Socialdemokraterne ikke umiddelbart. Her ønsker man ingen stigning i forsvarsudgifterne, i stedet må der skæres ned på forventningerne til, hvad Forsvaret er i stand til.
De anbefalinger, der forventes at komme fra Forsvarskommissionen, kan dog ikke holdes inden for de nuværende budgetter. De store udgifter, som kommissionen forudser, gælder især indsatsen i Afghanistan. Og så naturligvis indkøbet af nye kampfly.
Hvis Forsvaret skal kunne alt det, regeringen ønsker, vil forsvarsbudgettet formentlig skulle sættes op med tre til fire milliarder kroner, så det lander på 23 milliarder kroner om året i modsætning til de omkring 19 milliarder, der blev forudset ved seneste forsvarsforlig i 2004.
Der er tradition for, at Folketinget vedtager forsvarsbudgettet med et bredt flertal. Det bliver der ikke tale om denne gang, hvis regeringen fastholder sine militære ambitioner.
Forsvarets ønskeseddel
Hæren mener, at deres folk i Afghanistan er de mest udsatte. 22 danske soldater er dræbt i Afghanistan. Derfor skal der blandt andet flere pansrede køretøjer til Afghanistan. Hæren ønsker tre måneders udsendelse som de to andre værn og ikke seks som nu.
Flyvevåbnet mener slet ikke, at Danmark kan deltage i internationale operationer uden at luftrummet over slagmarken kontrolleres. Derfor skal der bruges mange penge på nye kampfly. De skal også bruges til at hævde suverænitet over Danmark.
Søværnet skal bekæmpe pirater i afrikanske farvande og muligvis forhindre våbensmugling og bekæmpe terrorister til søs. Også behovet for bevogtning ved Grønland vil stige, når der bliver isfri passage nord om Grønland. Et inspektionsskib er på ønskelisten.
Kilder:
Militært Tidsskrift, Jyllandsposten, Berlingske Tidende, Politiken, Information og DR.