HELE KØBENHAVN UDEN FJERNVARME
6. oktober 2013
HOFOR beklager et ledningsbrud, der siden i går aftes har betydet, at hele København har været uden fjernvarme.
Men kunderne fik ikke besked.
Af MIKKEL SCHOU
Pressevagt Astrid Skotte hos HOFOR bekræfter, at et ledningsbrud siden i aftes har lukket for fjernvarme til hele København
»Jeg skulle have haft besked fra vores vagtstation, men det har jeg ikke fået«, siger Astrid Skotte til tvflux.dk.
Derfor er der ingen meddelelse på HOFORs hjemmeside om ledningsbruddet og hvad det har betydet for københavnerne.
Astrid Skotte forventer, at varmen er tilbage i rørene i løbet af søndag formiddag.
»Nu må vi undersøge, hvad der er gået galt i kommunikationen. For selvfølgelig skulle, der være besked om bruddet på vores hjemmeside«, siger hun til tvflux.dk.
Det lykkedes at komme igennem på telefonen til HOFORs vagtstation. Telefonen blev besvaret af et call-center, ifølge vedkommende, der svarede.
Han kunne ikke sige andet end, at relativt mange havde ringet, fordi de manglede varme.