27.03.09  Det var Kammeradvokaten, der fik det sidste ord i Østre Landsret i dag, da Christiania førte sin sag mod staten.

Der falder dom den 26. maj i år.

Ifølge Kammeradvokaten berøvede Christianialoven fra 2004 alle christianitters eventuelle rettigheder.

Af Mikkel Schou

Kammeradvokaten lagde i sin procedure drillende ud med at konstatere, at christianitterne ikke var enige om, hvad sagen drejede sig om.

Omkring 700 christianitter har hævdet, at Christiania har en kollektiv brugsret til det tidligere kaserneområde. 19 andre christianitter hævder, at de har en individuel ret til deres bolig.

Og så understregede Kammeradvokaten, at den seneste Christianialov jo ikke handler om at rydde fristaden. Tværtimod sikrer den, at så mange som muligt kan blive boende under de nye ejerforhold, som loven foreskriver.

Opsigelsen af christianitternes brugsret har Slots- og Ejendomsstyrelsen (SES) ment ikke behøvede have et længere varsel end 18 måneder.

Det har Christianias advokater protesteret imod og påstået, at brugsretten slet ikke kunne opsiges, eller at der i alt fald skal være et længere varsel.

Men Kammeradvokaten mente ikke, at der var tale om et egentlig varsel. Det var bare en overgangsperiode på 18 måneder, som SES forudså var nødvendig til at implementere de nye ejerforhold.

Den overgangsperiode er siden blevet forlænget af SES, så den nu løber til udgangen af 2009. Derfor mente Kammeradvokaten, at hvis der var tale om varsel, var det altså et varsel der nu var oppe på tre år.

Christianitter har ingen rettigheder
I det hele taget konkluderede Kammeradvokaten, at christianitterne ikke havde andre rettigheder end dem, der omtales i Christianialoven fra 2004.

– Christianitterne har taget det sure med det søde siden 1971, sagde Kammeradvokaten.

– Det har hele tiden vidst, at det var usikkert, hvor længe de kunne blive boende. Til gengæld betalte de ikke husleje, hævdede Kammeradvokaten.

Det gav Christianias advokat Knud Foldschack anledning til i en såkaldt replik at fremhæve, at det jo netop var usikkerheden omkring Christiania, der gør at Kammeradvokaten ikke kan hævde, at christianitterne måtte have vidst, at der var tale om lånt tid.

Og sådan har mange af parternes argumenter i sagen bidt sig selv eller hinanden i halen.

Retsformanden har flere gange spurgt ind til, hvad det egentlig var Christianias fire advokater påstod i sagen.

Det har særligt interesseret retten, hvordan den kollektive brugsret kan kombineres med hver enkelt christianits individuelle rettigheder.

Der falder dom den 26, maj i år klokken 09.15 ved et offentligt møde i Østre Landsret.