Go to ...

28. februar 2024

DEN UDLICITEREDE RACEHYGIEJNE


Lene Kochs grundige gennemgang af foranstaltninger mod uønskede individers mulighed for at avle børn genudgives i dag på Informations forlag.

´Racehygiejne i Danmark 1920-56´fås nu med et nyt kapitel om betydningen af fosterdiagnostik og moderne gen-kortlægning.

Racehygiejnen er blevet privatiseret

Af Mikkel Schou

Racehygiejne må være noget nazisterne i Tyskland fandt på. Men det var det ikke, skal man tro Lene Koch.

Den danske inspiration til lovgivning om tvangsindgreb over for åndssvage, sindssyge, kriminelle og asociale fandtes i USA allerede i 1920’erne.

Selvom det var nazisterne, der senere gik længst med sterilisation og kastrering for at undgå de uønskede individers reproduktion, var især Skandinavien tidligt med.

Selvom det overordnet gjaldt om at sikre en ´sund og normal´ befolkning, er det ifølge Lene Koch iøjenfaldende, at det centrale var ønsket om at opnå besparelser.

Målet var, at individer, der på grund af en arvelig afvigelse ikke kunne klare sig selv, og derfor kom til at ligge samfundet til last, skulle forhindres i at få børn.

I Danmark gik diskussionen især på, hvorvidt individerne frivilligt eller under tvang skulle bortopereres deres forplantningsevne. Der var bred enighed om det ønskelige i, at belastende individer ikke skulle have ret til at få afkom, der igen angiveligt ville være en byrde for samfundet.

Pudsigt nok var et af argumenterne, at åndssvage og asociale kunne få et bedre liv uden for en institution, hvis man var sikker på, at de ikke formerede sig. Argumentet imod var omvendt, at steriliserede kvinder ville leve et liv i endnu større utugt, hvis de ikke risikerede at blive gravide.

Det var først med velfærdsstatens grundlæggelse i 1960’erne, at man i Danmark gik bort fra tvangsindgreb over for åndssvage og seksualforbrydere. Siden blev de stillet bedre forhold i udsigt, hvis de lod indgrebene ske frivilligt.

Men med moderne teknik og videnskab er racehygiejnen kommet tilbage. Nu er det blot overladt til det ventende par at træffe beslutningen ud fra kortlægning af gener og fosterdiagnostik. Vil vi have et åndssvagt barn? Eller et vanskabt? En forbryder?

Noget tyder på, at befolkningen ud fra egne ønsker i fremtiden selv vil sørge for en befolkning af såvidt muligt raske individer. Ingen tvang her. Forskellen fra tidligere er så blot, at det ikke længere er samfundets vel men individets, der er i højsædet.

Således efterlader Lene Koch læseren til selv at afgøre, hvad der er værst: At staten påtager sig en udrensning af uønskede genetiske muligheder i befolkningen, eller avlerne selv gør det ud fra en videnskabelig påvisning af risiko.

Tags:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From KULTUR