Vi modtager 3.000 gange mere energi fra Solen, end den energi vi bruger på Jorden. Problemet er at håndtere Solens stråler.

Det danske selskab Solarcap er førende, når det gælder om at udnytte solvarmen.

Af Mikkel Schou

Der er ikke så langt fra 1970’erne og miljøflippernes primitive solvarme-anlæg til nutidens. Den største forskel er accepten af, at solens energi kan bruges kommercielt og i stor skala.

– Problemet for solvarme i dag globalt er distribution og lagring. Danmark har et godt distributionssystem gennem fjernvarmeværkerne, som selv er begyndt at opstille solvarme-anlæg, siger administrerende direktør i Solarcap, Niels Freiesleben.

– Vi har installeret solvarme på fjernvarmeanlæg i Hillerød, Broager og Marstal. De kører på sol fra maj til oktober i stedet for olie, kul eller gas.

Solarcap er dansk ejet med hovedsæde i Hørsholm. Solvarme-anlæggene markedsføres under navnet Sonnenkraft.

– Danmark er ikke vores største marked. Og desuden er det et brand. Hvem ved hvad Coca-Cola betyder, siger Niels Freiesleben om det meget lidt dansk-klingende navn på selskabets produkt.

En af selskabets virksomheder til fremstilling af anlæg lyder mere dansk: Arcon-solvarme.

Lovgivning skal til
Solarcap har de seneste tre år mærket en stigende interesse for solvarme-anlæg i Danmark og er i dag førende på det europæiske marked.

– Den nuværende regering fjernede tilskudsordningerne på alternativ energi i 2001. I Østrig har de beholdt tilskuddene, og derfor er de længere fremme med udvikling i solvarme, siger Niels Freiesleben.

Det er også derfor det ellers danskejede selskab har sit operationelle hovedsæde i Østrig. Men det er ikke fordi Solarcap gerne så flere tilskudsordninger, tværtimod.

– Det skal reguleres ved lov. I Indien er der lovkrav om, at nye offentlige bygninger skal bruge solenergi. Det er bedre at stille krav til byggeriet, end at tilbyde tilskud til bestemte energiformer, mener Niels Freiesleben.

– Virksomhederne tør ikke udvikle nye produkter, hvis de er afhængige af statslige tilskudsordninger, der pludselig kan forsvinde, siger han.

Hvis man gennem lovgivning fik sat gang i opsætningen af solvarme-anlæg, ville udviklingen af anlæggene gå hurtigere og prisen ville falde, forudser Niels Freiesleben.

40 procent af vores energiforbrug går til vand- og rumopvarmning. Det er et sted, det er overskueligt at spare, i modsætning til for eksempel transportområdet, der er vanskeligere at dirigere.

– Det offentlige må gå forrest, siger Niels Freiesleben.

– Der burde installeres solvarme-anlæg på offentlige bygninger, også de eksisterende, siger han. Alene besparelsen på det varme vand på idrætspladser og skoler vil være betydelig.

En økonomisk gevinst
Vinden blæser ikke altid. Olie er der ikke nok af. Heller ikke uran til atomkraft. Bølge-energi er endnu ikke udviklet.

– Solvarme er bæredygtigt i sig selv. Også økonomisk, siger Niels Freiesleben.

– Solen er den eneste energikilde, der alene kan løse energi-problemet, fastslår han.

Og så behøver den altså ikke at skinne hele tiden, som man ellers tror. Selv i Danmark produceres der solvarme gennem skyerne. Og Solarcap sælger også solvarme-anlæg til Grønland.

Men det er ikke kun de store fjernvarmeselskaber, der har udbytte af at forsyne sig selv med solens energi. Investeringen betaler sig selv hjem efter syv til otte år, og anlægget holder i 20 år, stort set vedligeholdelsesfrit.

Det koster omkring 15.000 kroner for et anlæg, der kan producere varmt vand til et sommerhus i 20 år. Læg dertil den gode samvittighed ved ikke at bidrage til udledningen af CO2.

Ved helårsbeboelse kan der opnås en besparelse på 30-40 procent på regningen til varme og varmt vand.

Fremtiden tilhører Solen
Solarcap er allerede tilstede i det meste af Europa, i USA, Indien og Uganda. I Europa er selskabets markedsandel af solvarme-anlæg over 10 procent.

I samarbejde med Velux, der er en del af det samme holdingselskab VKR, har Solarcap udviklet et hus, der selv producerer al den nødvendige varme og varmt vand. Det sker ved at kombinere solvarme-anlæg med varmepumper og lavenergi-vinduer fra Velux.

Et prøvehus er i april i år opsat uden for Århus. Hvis elektriciteten kom fra en vindmølle, ville huset udelukkende bruge vedvarende energi.

Solen kan dog også producere strøm. Det sker gennem sol-celler, men teknologien er stadig for dyr til at kunne anvendes i større omfang. Det er en teknologi, som Solarcap overlader til andre at forske i.

Solceller er indtil videre et silicium-produkt, der er dyrt at fremstille. Men også solvarme-teknologien er påvirket af prisen på råvarer. Det gælder de rør af kobber og aluminium som skal opfange solvarmen og stål, som anvendes til vandtanke.

Derudover kan skatte- og afgiftssystemet lægge hindringer i vejen for tekniske løsninger, påpeger Niels Freiesleben.

VKR Holding som Solarcap indgår i har omkring 16.000 medarbejder indenfor produktion af vinduer, solskærme og ventilation.

Solvarmeproduktionen alene beskæftiger cirka 900 medarbejdere og havde i 2007 en omsætning på mere end en milliard kroner.

Arkitektens trøst
I Solarcap er man næsten overbevist om, at de strenge mål for indførelse af alternativ energi til olien vil blive bekræftet af verdens lande i København til december.

– Økonomien på den korte bane kan overskygge de nødvendige lange strategiske mål. Vi taler jo nu både om en finansiel og en økonomisk krise, siger Niels Freiesleben.

– Men hvad er nødvendigt? Vi kan ikke nøjes med dråbevise løsninger og skubbe det hele foran os. Så står vi til sidst og skal have det hele til at gå meget hurtigt.

Endnu en gang peger han på lovgivning og ikke økonomiske tilskud, som vejen frem.

– I sidste ende er der kun skatteyderne til at betale.

Det er især inden for de seneste tre år, at det er blevet anerkendt, at solvarme bør indgå i nybyggeri. Det har flere lande, dog ikke Danmark, allerede lovkrav om.

Arkitekter skal nu til at indtænke solvarme-anlæg i byggeriet. Før var det noget man helst undgik på grund af det æstetiske indtryk.

– Hver fjerde hus i Østrig har et solvarme-anlæg uden at skæmme. Det skal vi bare vænne os til, siger Niels Freiesleben.

Og tingene er gået stærkt for det danske selskab.

Selskabet startede som ide i 1997, fik en endelig strategi i 2002 og grundlagde i 2005 en produktionskapacitet ved at opkøbe det eksisterende Sonnenkraft.

Nu udgøres selskabet af otte produktionsvirksomheder i ind- og udland. Og Niels Freiesleben har været administrerende direktør i fire år.

Tags: miljø