Danmark skal have nye jagerfly. Det handler om politik og penge og den seneste teknologi.

Tre fly er på banen. Dansk erhvervsliv og regeringen har allerede satset på det ene.

Amerikansk salgsturne i Europa, her i København den 7. juni i år. Regeringen og Forsvaret var inviteret til at se kopi af en Joint Strike Fighter. Den er endnu ikke produktionsklar.

Text og foto af Mikkel Schou

Så skal vi til det igen. Ud og købe jagerfly til Forsvaret. Det sker omkring hvert 25. år, når den sidst indkøbte type er slidt ned og nyere modeller er på markedet.

Frit valg?
I 1975 besluttede den danske regering at købe det amerikanske F16 til at afløse det svenske Saab Draken. F16 blev leveret fra 1980 til 1983 og nu er det ved at være udtjent.

I 2008 skal Forsvaret komme med indstilling til Folketinget om hvilket fly, der passer bedst til Danmark. Der er tre valgmuligheder:

Det svenske Gripen. Det amerikansk/britiske Joint Strike Fighter, der endnu ikke er produktionsklar. Og Typhoon/Eurofighter, der produceres i britisk/fransk/tysk/italiensk samarbejde.

Regeringen har for flere år siden skudt penge i udviklingen af det amerikanske Joint Strike Fighter.

Penge tilbage
Det skete i forventningen om at dansk våbenindustri kan blive underleverandør til projektet.

Det er stadig en hemmelighed, hvor mange penge den danske stat foreløbig har brugt på netop det fly. Det forventes, at flyet er i tjeneste fra 2008.

Saudiarabien har indgået en aftale om at købe 72 Typhoon til en værdi af 90 milliarder kroner. Det britiske Royal Air Force bruger allerede Typhoon i krigen i Irak. Flyet har været i drift i Nato-landene Tyskland, Spanien, Storbritannien og Italien siden 2003.

Svensk tilbud
Nu tilbyder svenske Saab et fly, der i midten af 1990’erne efter sigende var det mest moderne, højteknologiske og manøvredygtige.

Det er siden blevet udviklet til at indgå som Nato-standard. Flyene kan kommunikere med Nato-systemerne og tanke fra andre Nato-fly, så de kan indgå i internationale operationer. Også våbensystemerne er udviklet i samarbejde med europæisk våbenindustri.

Forsvar eller krig?
Det er afgørende for det danske valg, at det nye jagerfly passer ind i den moderne militære strategi.

Det vil sige, at Forsvaret skal sættes ind og løse politiske problemer som i Afghanistan og Irak.

Det kan virke misvisende at kalde det Forsvaret, for det er ikke længere de danske grænser, der skal forsvares mod en angribende fjende. I al fald ikke de næste tyve år ifølge militære eksperter og politikere.

God mod terror
I Forsvaret mener man dog også, at jagerfly kan være gode at have i tilfælde af terrorangreb. Det nærmeste Forsvaret er kommet den situation er sjældne tilfælde, hvor civile fly ikke identificerer sig ved indflyvning i dansk luftterritorium.

Alle tre flytyper, som der nu skal vælges mellem, lever fuldt op til kravene for indsættelse i Nato-operationer. Et af kravene er, at flyenes computere skal kunne indgå i netværk med andre computere i luften og på landjorden.

Svensk og billigt
Gripen vil sandsynligvis være det billigste, da det har været i drift længst tid.

Det svenske luftvåben, der er større end resten af de nordiske flystyrker, har anvendt Gripen siden 1996.

Den er indtil videre leveret til Tjekkiet og den er bestilt af Ungarn, der begge er medlem af Nato. Alliancefrie lande som Sydafrika, Østrig, Chile, Brasilien og Filippinerne er interesseret i at placere ordrer på Gripen.

Danske penge
Om den danske regering har indgået forhåndsaftale om at købe det amerikanske Joint Strike Fighter vides ikke.

Men store danske erhvervsinteresser er på spil. Ved at skyde et ukendt milliard beløb ind i udviklingen af det amerikanske fly, er regeringen blevet lovet, at danske firmaer kan blive underleverandører.

Det gælder blandt andet det danske firma Terma, der leverer højteknologiske produkter i forskellige våbensammenhænge.

Det er for eksempel radar og navigationssystemer, der også sælges til rumfart.

Men muligheden for indtjening til danske firmaer består, selvom Forsvaret ikke køber de 20-30 fly, der bliver tale om.

Joint Strike Fighter, eller F35 som den også hedder, er nemlig allerede bestilt af det amerikanske militær og briterne har bestilt en særlig udgave, der kan starte lodret.

Så pengene skal nok komme til de danske firmaer, når produktionen går i gang. Hvis amerikanerne holder, hvad de lover. Det er der nemlig ingen garanti for.

På tilbud
Selskaberne bag de tre fly har meddelt Forsvaret, at de er interesserede i at levere til den danske stat.

I november sidste år blev de bedt om at komme med et detaljeret materiale med et prisudkast og særlige svar på Forsvarets spørgsmål om flyenes ydeevne.

Forsvaret vil især gerne have at vide, hvad det koster at drive flyene i de 20 år, som er den forventede levetid.

Forsvaret forventer at komme med en indstilling til Folketinget i 2008. Folketinget skal tage stilling til spørgsmålet inden det næste forsvarsforlig, der gælder fra 2009.

Folketinget bestemmer
Men i princippet har Folketinget slet ikke taget stilling til om Danmark fra 2009 stadig skal have jagerfly i Forsvaret.

Med forsvarsforliget i 2004 blev det for eksempel besluttet at nedlægge de danske Ubåde.

Og det selvom en dansk Ubåd efter sigende gjorde en mægtig indsats krigen i Irak ved sine værdifulde observationer under aflytning af telekommunikation.

Danske F16 har allerede haft angrebsopgaver. Det var i de indledende faser af krigen i Afghanistan i 2001. De danske F16-eskadriller indgår sammen med norske i Natos udrykningsstyrke.

Det er nu der skal åbnes op for pilotdrømmene. Næste generation af jagerfly bliver måske helt ubemandede.

Tags: kampfly