Socialrådgiver og forfatter Tine Bryld gjorde det ganske klart i Østre Landsret i dag:

Christiania har siden 1972 haft en uopsigelig brugsret til den tidligere kaserne i Bådsmandsstræde.

– Alt andet ville være latterligt, siger Tine Bryld og henviser til den vedvarende lovliggørelse af fristaden.

Af Mikkel Schou

Kampen er i fuld gang for at vinde en af Københavns mest attraktive adresser, Bådsmandsstræde 43, 1407 København K, inklusive 800 fredselskende psykopater fra Paradis.
Foto: www.christiania.org

Forskellige regeringer og den danske stat har siden 1972 forsøgt at lovliggøre Christiania – mere eller mindre på christianitternes betingelser.

Tine Bryld blev i 1972 udpeget som overordnet socialrådgiver på Christiania af Socialminister Eva Gredal.

I 1986 indgik Tine Bryld i en statslig styringsgruppe, der ved lov i 1989 blev ophøjet til styringsråd.

Rådets, ministeriets og Christianias forhandlinger førte til vedtagelse af Rammeaftalen i 1991.

– Det var uvant for christianitterne at indgå en forpligtende aftale, som det skete første gang i 1982, sagde Tine Bryld under dagens retsmøde i sagen om Christianias brugsret.

Christianias forhandlinger med staten gennem tiderne har forløbet anderledes end andre områder, hvor myndighederne forhandler med en modpart, forklarede Tine Bryld.

Hun mener, at staten tidligt indså, ”at modstanderen havde en anden opfattelse”. Christiania var først og fremmest et lovligt social eksperiment, selvom christianitterne ikke brød sig om betegnelsen.

Men under alle omstændigheder – understregede Tine Bryld – var der fra starten af forhandlingerne om en lovliggørelse af Christiania i 1972 tale om, at Christiania overordnet havde en brugsret.

– Det ville være latterligt, hvis Styringsrådets arbejde foregik uden den forudsætning, sagde Tine Bryld.

– Brugsretten var iboende enhver form for lovliggørelse, sagde hun.

Ifølge Tine Bryld var formålet med Rammeaftalen i 1991 især, at få lovliggjort værtshusene – med momsregistrering og bevilling; en aftale om vedligeholdelse af bygninger; og en aftale om en betaling for brugen af området.

Rammeaftalen indeholdt også nogle interne spilleregler for fristaden. Der blev oprettet en intern forvaltning.

– Rammeaftalen stillede krav til det alternative samfund, forklarede Tine Bryld.

– Men brugsretten var der længe før Rammeaftalen, slog hun fast.

Og dermed tillader Tvflux sig at dømme Christiania som vinder i sagen om brugsret – på teknisk knock-out. Kammeradvokaten havde nemlig hverken kommentarer eller spørgsmål til Tine Bryld.

Sagens udfald
Hvad Østre Landsret når frem til, er en anden sag.

Der er nogle muligheder:

Uanset hvad, vil dommen blive anket. Det er derfor Højesteret, der reelt afgør sagen, hvilket stiller Østre Landsret temmelig frit i forhold til sine fortolkninger.

1. Retten giver staten medhold, fordi det gør den altid.

2. Retten giver staten medhold, fordi det er utænkeligt, at staten skulle have afskrevet sig retten til Christiania på ubestemt tid. Også selv der ikke er formuleret en begrænsning i brugsretten.

3. Retten afgør, at Christiania allerede i 1972 fik en uopsigelig brugsret.

4. Retten afgør, at brugsretten til Christiania er opnået, fordi den har været effektueret i 37 år.

Vælger retten 3. eller 4. kan brugsretten kun opsiges ved ekspropriation.

Dvs. at christianitterne skal have økonomisk kompensation for under meget lempelige vilkår at råde over et stort, attraktivt område centralt placeret i en hovedstad.

Værdien af brugsretten til Christiania vil en ejendomsmægler sandsynligvis ikke sætte til under 2 milliarder kroner. Om året.

Til sammenligning kan nævnes, at den årlige omsætning af hash-produkter på Christiania tidligere er blevet ansat til en værdi af en milliard kroner.