Go to ...

28. februar 2024

TYRKIET I MILITÆRETS SKYGGE


Det seneste kupforsøg i Tyrkiet er måske det sidste.

Men det har så også været en lang blodig vej for Tyrkiet, hvor militæret har haft det sidste ord.

Informations forlag har netop udgivet den danske journalist Pola Rojans “Ergenekon” bog om Tyrkiets diktatur-agtige samfundskonstruktion, hvor militære og paramilitære dødspatruljer påvirker den politiske dagsorden.

Læst af Mikkel Schou

“Ergenekon – Tyrkiet bag facaden” er en beskrivelse af uhyrligheder i Tyrkiet begået af højrenationale grupper med støtte i de højeste tyrkiske efterretnings-, politi- og militærkredse.

Pola Rojans bog er en dynamisk og rædselsvækkende beretning fra Tyrkiet om voldelig og dødelig forfølgelse af kurdere, armeniere og venstreorienterede fra Tyrkiet blev skabt som stat for snart 90 år siden.

Under det seneste militærkup i 1980 blev 650.000 borgere arresteret. 517 blev dømt til døden ved en militærdomstol. 50 blev hængt.

Men det er også historien om, hvordan Tyrkiet var en vigtig brik i USA’s og NATO’s strategiske politik under den kolde krig. Tyrkiet blev medlem af NATO i 1952 og nød generøs støtte fra USA i opbygningen af tyrkisk militær.

Hemmelige tyrkiske militære enheder fik undervisning af CIA i bekæmpelse af oprørere og metoderne gik udover venstreorienterede i 1960’erne og ikke mindst kurderne og armenierne i 1980’erne og frem til i dag.

Pola Rojan beskriver ikke mindst de mange hårrejsende eksempler på militære og andre personer, der åbenlyst er skyldige i overgreb på civilbefolkningen og politiske modstandere, men alligevel slipper uden straf efter retssager.

Tyrkiets kamp mod kurderne har tilmed en aflægger til Danmark. I 1994 bliver en kurder skudt i sin opgang i Lyngby. Dansk politi antager, at det drejer sig om et internt opgør i kurdiske kredse og attentatmanden bliver aldrig fundet.

Det tyder i “Ergenekon” på, at militær og politi i Tyrkiet har beskyttet heroinsmugling til Europa. De mange uopklarede mord (19.000 i kurdiske områder i 1990’erne) tilskrives ultranationalistiske grupper i eller med tilknytning til militæret.

Det er et rædselsregime som Pola Rojan ruler op i sin bog, som han omtaler som et militært domineret elitestyre.

Fire militærkup har Tyrkiet oplevet siden 1960. Det seneste blev formentlig forhindret sidste år. De formodede bagmænd i militæret er på anklagebænken og sager tilbage til 1980’erne rulles op.

Om det er Tyrkiets mulige vej ud af militærets favn tør Pola Rojan ikke slå fast endnu, så længe sagen mod de formodede kupmagere stadig kører.

At det netop er en muslimsk orienteret regering i Tyrkiet, der forsøger at rydde op i militæret, kommer ikke bag på forfatteren. Islamister har altid været en udsat gruppe i Tyrkiet, der med militæret som garant har hvilet på sekularisering.

Hvis man er til spændingsromaner, og savner historisk og politisk indsigt i et land, der udgør en vigtig brik i NATO’s strategi overfor Sovjetunionen og nu et ustabilt Mellemøsten, kan “Ergenekon” kun anbefales.

Læs den inden Tyrkiet for alvor vælger mellem et samfund baseret på militærets afgørende og dulgte indflydelse og et såkaldt demokrati.

I “Ergenekon” fremstår Tyrkiet på linie med latinamerikanske og andre junta-styrede lande, der ikke viger tilbage fra drab på systemets modstandere, hvad enten de udgør en latent eller indbildt fare.

Pola Rojan er en modig mand, der blotlægger Tyrkiets forfærdelige nyere historie.

Tags: ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From KULTUR