Go to ...

14. juli 2024

TÅLT OPHOLD TIL CHRISTIANITTER


Da christianitterne hver især registrerede deres brugsret mistede de den kollektive brugsret.

Registreringen indebar nemlig, at de fik tildelt en individuel tidsbegrænset brugsret i stedet.

Den kollektive brugsret bortfald under alle omstændigheder, da den seneste aftale med Christiania udløb i 2004.

Og så var det frit for regeringen at lave Christiania om, mener kammeradvokaten.

Af Mikkel Schou

Det ser sort ud for Christiania, hvis Kammeradvokaten får ret i de antagelser, der blev fremlagt i Østre Landsret i dag.

Her procederede Kammeradvokaten i sagen om Christianias kollektive brugsret.

Den såkaldte Rammeaftale fra 1991, som på sin vis sætter betingelser og rammer for et lovligt Christiania – og anerkender Christianias kollektive brugsret – skulle med års mellemrum fornys eller forlænges.

Den seneste fem-årige aftale udløb i 2004 og regeringen nægtede at forhandle om en forlængelse.

I stedet vedtog Folketinget regeringens Christiania-lov, der bl.a. har til hensigt at privatisere ejendomsforholdet til Christiania-området og genskabe voldområdet.

En forudsætning for Christiania-loven af 2004 er, at Christianias kollektive brugsret opsiges.

Dét kan den oprindeligt kun, hvis den misligeholdes af christianitterne – det erkender regeringen ikke er tilfældet – eller hvis området overgår til anden anvendelse. Nogen anden anvendelse er der ikke tale om, men det påstår regeringen vist heller ikke. Loven siger også, at der ikke er tale om ekspropriation.

Regeringen påstod, at den kollektive brugsret blev ophævet, da der ikke kom en ny aftale i stand inden Rammeaftalen – påstår regeringen – udløb 1. juli 2004.

I stedet tvang regeringen christianitterne til at lade sig registrere, som boende eller næringsdrivende på Christiania. De, der lod sig registrere, fik så tildelt en individuel brugsret, der tilmed kan opsiges efter lejelovens bestemmelser.

Den kollektive brugsret blev opsagt med 18 måneders frist. For som kammeradvokaten udtrykte det i dag:

”Christiania fik halvandet års opsigelse til at indstille sig på de nye forhold.”

Kammeradvokaten fortalte, at der var ting i rammeaftalen fra 1991, der ikke kunne siges direkte, for så havde Christiania ikke accepteret aftalen. For eksempel, at brugsretten ikke var uopsigelig.

Kammeradvokaten kørte i det hele taget klatten med juridiske spidsfindigheder. Når det for eksempel står i Rammeaftalen fra 1991, at den bekræfter den kollektive brugsret, så betyder det ikke, at der var en brugsret før aftalen, sagde kammeradvokaten.

Kammeradvokaten mente i øvrigt, at det var sagligt at opsige den kollektive brugsret af hensyn til områdets udvikling og den væsentlige ændring af administrationen som Christiania-loven af 2004 forudsætter.

Kammeradvokaten mente desuden heller ikke, at alle de tidligere aftaler om lovliggørelse betød, at christianitterne havde en uopsigelig ret. Nej, planerne for Christiania kunne altid ændres af politikerne, mente kammeradvokaten.

Og selvfølgelig mente kammeradvokaten ikke, at det havde nogen som helst betydning for sagen, at Christianias advokater ikke kunne få udleveret 255 ministerielle bilag i sagen. De efterspurgte bilag havde nemlig intern karakter, sagde kammeradvokaten.

Tilbage står, at hvis Christiania-loven af 2004 bliver gennemført, fordi Christiania taber sagen om den kollektive brugsret – ja, så forsvinder Christiania, som vi kender det.

Eller som Christianias advokat sagde det i Østre Landsret i dag:

”2004-loven er et forsøg på afvikling af Christiania.”

Eller man kan sige, at christianitterne har fået tålt ophold. På samme måde, som asylsøgere kan få tildelt et tålt ophold, som skal gøres så ubekvemt og umuligt at holde ud, at de frivilligt forlader landet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From CHRISTIANIA