BEFØJELSER LØBER AF MED POLITIET
21. december 2009
Politilov og peberspray kom ordentlig på prøve under demonstrationer i forbindelse med klimatopmødet i København.
Desværre fik kritikere af politiets udvidede beføjelser ret i deres forventning om, at politiet ville bruge midlerne til det yderste og i tvivlsomme tilfælde.
Kommentar af Mikkel Schou
Indtil videre benyttede politiet sig kun af ”Lømmelpakken” i de tilfælde, hvor demonstranter blev sat i klimafængsel i op til 12 timer. Før ”Lømmelpakken” kunne det kun ske i seks timer. Men altså under alle omstændigheder uden en egentlig anholdelse.
Den store forskel på en anholdelse og en tilbageholdelse er, at en anholdelse skal have en rimelig begrundelse i en formodning om, at der er eller vil blive begået en lovovertrædelse, der kan straffes med fængsel.
Mange vil nu klage over tilbageholdelse i forbindelse med klimatopmødet. Desværre tyder intet på, at klagerne vil få medhold. Bevares, hvis de fysiske forhold ikke har været i orden, kan det komme på tale.
Men selve tilbageholdelsen er tilsyneladende berettiget i henhold til Politiloven, der giver politiet et vidt skøn til at tilbageholde borgere for at undgå uro. Det er således ikke politiet, der er noget i vejen med, men selve lovgivningen.
Ved masse-tilbageholdelsen på Amager, hvor politiet fangede 1.000 i jagten på 200-300 demonstranter, kunne politiet have handlet anderledes.
I stedet for at gene de demonstranter, som man forventede ville forårsage ballade, ind i den store demonstration, kunne de være blevet isoleret på et tidligere tidspunkt. I sig selv også en ubehagelig tanke – men dog mere konsekvent end den taktik, som politiet altså valgte.
Efter fangsten på 1.000 demonstranter kunne politiet også have lavet en grov sortering på stedet og med det samme. Heller ikke en rar tanke, at politiet skulle tilbageholde dem, som politiet syntes lignede uromagere – men det gør de jo under alle omstændigheder.
TVflux spurgte en overordnet betjent, om ikke politiet kunne have undgået de 1.000 tilbageholdelser. Og svaret var, at det kunne man sikkert godt, men det er svært at vurdere og skønne korrekt, når det hele brager løs.
Og det er netop grunden til, at en klage over tilbageholdelse næppe vil blive imødekommet. Politiet skal nemlig have plads til at gennemføre aktioner, som i første omgang synes i orden – af politiet selv – men som ved nærmere eftertanke måske ikke var så smarte.
Man kan få den tanke, at hele ideen om tilbageholdelse er fremkommet, fordi det simpelthen blev for dyrt i erstatning til de borgere, der mere og mere hyppigt blev udsat for en anholdelse, der viste sig at være uden lovlig begrundelse.
Og så er der pebersprayen. Den blev i stort omfang taget i brug under demonstrationerne. En ting er, at det virker besynderligt at tro, at man kan få borgere til at forføje sig, når man har sprøjtet kløende spray i øjnene på dem – de mister jo orienteringen.
En anden ting er begrundelsen for at politiet fik dette våben som del af udrustningen. Den gang lød det, at pebersprayen skulle bruges i situationer, hvor politiet ellers ville være nødt til at bruge skydevåben (f.eks. mod voldelige psykisk syge). Nu skal den åbenbart bruges til at opløse demonstrationer.
Sådan som klimatopmødet endte kan man endnu bedre forstå, hvorfor så mange aktivister ønskede at trænge ind på Bella Centret for at protestere mod en forventet halvhjertet politisk behandling af et vigtigt emne.
Omvendt må man også spørge, hvilken forskel det havde gjort, om aktivisterne var kommet frem til talerstolen?
