Et græsareal på Assistens Kirkegård på Nørrebro har siden 1980’erne fungeret som fluepapir i solskinsvejr. Men sidste sommer forbød kommunen efter borgerhenvendelser ophold i græsset med den begrundelse, at det er et begravelsesområde. Måske er et forbud for meget, erkender Teknik- og miljøforvaltningen

AF MIKKEL SCHOU for NØRREBRO NORDVEST BLADET

Det største åbne græsareal på Assistens kirkegård på Nørrebro er på en solrig sommerdag et åndehul for bydelens beboere. Her ligger solbadende unge. Småbørnsforældre og familier hænger ud. Men ikke længere. Midt på sommeren sidste år blev der skiltet med forbud mod at opholde sig i græsset.

Efter flere henvendelser fra pårørende til afdøde, der er begravet på kirkegården, har Københavns kommune nemlig justeret på den praksis, der opstod i 1980’erne.

»Pårørende til de begravede har oplevet et stigende pres fra cyklister og solbadende. Så der er en konflikt mellem de forskellige måder borgerne bruger kirkegården på«, siger serviceområdechef Jon Pape i Teknik- og miljøforvaltningen.

»Men vi har måske ikke gjort det rigtige, da vi satte forbudsskilte op. Måske skal der stå, at man skal vise hensyn til de sørgende og gøre opmærksom på, at det er en urnegrav, man ligger ovenpå. Vi skal finde en balance mellem forbud og information. For det handler jo egentlig bare om, at der udvises en respektfuld opførsel i forhold til de sørgende«, siger Jon Pape.

Kommunen har ingen undersøgelser over problemet, men Jon Pape antager, at det er opstået både, fordi der er flere, der fester eller hænger ud på kirkegården, og flere der ønsker en begravelse på Assistens.

Det er forvaltningens mål, at kirkegårde i kommunen skal indrettes, så en mindre del udlægges til aktive begravelsesområder, og en større del skal være til rekreativ benyttelse. Assistens fik en dispositionsplan, så den ellers lukkede kirkegård blev delt op i zoner: En aktiv kirkegårdszone med mulighed for nye begravelser, en museumsagtig zone med historiske gravsteder og en zone med parkfunktion.

»Vi er klar over, at Assistens kirkegård siden 1980’erne har fungeret som et tiltrængt åndehul for områdets beboere. Og det er altså ikke hele kirkegården, hvor man ikke længere må ligge i græsset«, siger Jon Pape.

Han understreger, at det store græsareal hele tiden har været udlagt som begravelsesområde. Det er bare først de seneste år, at borgere, der besøger et gravsted, har følt sig generet af andre borgeres brug af kirkegården. Det er kirkegårdspersonalets oplevelse, at brugerne respekterer det nye forbud.

Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell er glad for, at borgerne på Nørrebro bruger kirkegården:

»De har virkelig taget muligheden til sig, mere end på nogen anden kirkegård. Derfor bliver Assistensen også det sted, hvor vi skal lære at få hensynet til de pårørende til at gå op i en højere enhed med den stigende brug af kirkegårde til andre formål.«

Forvaltningen har i år også opsat skilte, der skal regulere cykeltrafikken på kirkegården.

»Vi er ved at udarbejde et kort, så man kan se, hvor man frit kan opholde sig, og hvor man kan cykle«, siger Jon Pape.

Grundlovsdag traf avisen flere borgere i græsset og spurgte om deres mening om det nye forbud:

Morten Sønniksen, 28 år, Nørrebro:
»Jeg så ikke skiltet. Det er da nederen. Jeg troede, at det var præmissen, så folk vidste, hvordan det var her, inden de begravede deres døde.«

Simone Drechsler, 26 år, Nørrebro:
»Jeg kan godt forstå de pårørende. Men der er en særlig stemning her. Det er ikke respektløst, det der sker.«

Magnus Søndergaard, 27 år, Nørrebro:
»Jeg vidste godt, at det er forbudt, men jeg er kommet her i mange år. Forbuddet er måske fornuftigt nok, men vi behandler stedet med respekt. Det er måske ikke alle, der gør det, men jeg er imod kollektiv afstraffelse.«

Sophie Sales, 29 år, Nørrebro:
»Ærgerligt, men jeg kan godt forstå de pårørende. Jeg er kommet her i fem år, og jeg har aldrig bemærket skiltene. Det betyder ikke så meget for mig. Jeg kommer her mest alene, så jeg kan godt finde et andet sted mellem træerne.«

Men der er dem, der frygter, at deres gravsted skal besættes af blottede bryster på solskinsdage.

Den russisk ortodokse kirke i København har efter fem års forhandling fået lov til at købe den jord, som kirken har anvendt som begravelsesplads siden den sidste russiske zar.

Da den russiske kirke i slutningen af 1800-tallet søgte efter egnede begravelsessteder, endte det med en aftale mellem den russiske zar og den østrig-ungarske kejser om, at den russisk-ortodokse kirke kunne benytte den romersk-katolske kirkes jord på kirkegården på Nørrebro.

Men det tog altså fem års gennemgang af de gamle dokumenter førend den russiske kirke kunne købe jorden af den katolske kirke og dermed bestemme, hvad der skal foregå på den. Det fortæller en landmåler, der skal opmåle udstykningen, og som avisen mødte på Assistens kirkegård.

Tags: bureaukrati, kultur