15.08.11  Politi var massivt tilstede i og omkring Københavns byret i dag, da sagen mod den kurdiske tv-station ROJ begyndte.

Kurdiske parlamentsmedlemmer brokkede sig over, at også de skulle visiteres for at få adgang til retslokalet.

Kurdere demonstrerede for ytringsfriheden foran byretten

Af Mikkel Schou

Kurdiske demonstranter og politi kæmpede om opmærksomheden foran byretten i København i dag.

Politiet var mødt talstærkt frem i både uniform og civil i anledning af sagen mod den kurdiske tv-station ROJ, der startede i dag.

Samtidig demonstrerede omkring 100 kurdere. De mener ikke, at tv-stationen har opfordret til terror, sådan som tiltalen lyder.

Tilhørere til retssagen blev visiteret grundigt af politi, inden de fik adgang til retslokalet, hvor der var plads til 23.

Nogle tilhørere blev henvist til forlokalet, hvor der var opsat en højttaler. Det gjaldt også fire kurdiske parlamentsmedlemmer, der højlydt brokkede sig over, at de også skulle visiteres. Det havde de, med deres status, aldrig oplevet tidligere.

De tilhører det tyrkiske Freds- og demokratiparti (BDP).

En livvagt fra PET var angiveligt tilstede for at bevogte den tyrkiske ambassadør, en medarbejder fra den tyrkiske ambassade og deres egen medbragte vagt.

Tiltalt for terror
Tv-stationen ROJ er tiltalt for at medvirke til terror. Ifølge anklageskriftet skulle det være sket ved, at ROJ har sendt indslag med glorificerende omtale af PKK (Det kurdiske arbejderparti), der regnes for at være en terrororganisation af blandt andet EU.

Det er indslag som anklager Anders Riisager mente nærmede sig opfordring til terror. Og at ROJ TV under alle omstændigheder har ageret talerør for PKK.

Eller som det også blev formuleret: ROJ TV har fremmet virksomhed, som arbejder i strid med straffeloven. Og det vil i dette tilfælde sige terrorloven.

Anklagere for tæt på Tyrkiet
Forsvareren, Bjørn Elmquist, startede retsmødet med at anmode om, at de to anklagere i sagen skulle vidne.

Elmquist mente, at de skulle afhøres om deres mange møder med myndigheder i Tyrkiet. Der kunne nemlig være grund til at tro, at anklagerne havde været så meget med i efterforskningen i sagen, at de ikke kunne lave et objektivt anklageskrift.

Derfor spurgte Elmquist retten, om de to anklagere overhovedet måtte være til stede, hvis de senere skulle afhøres som vidner. Vidner må nemlig ikke overvære en retssag, før de har afgivet deres vidneforklaring.

Retten måtte trække sig tilbage og overveje det spørgsmål. Og kunne derefter meddele, at retten ikke ville tillade Elmquist at afhøre de to anklagere som vidner. Anmodningen var kommet for sent, mente retten.

En sur bøvs
Det næste var, at Bjørn Elmquist ville have sagen afvist, fordi anklageskriftet ikke var tilstrækkeligt konkret.

Ifølge Elmquist fremgår det ikke af anklageskriftet, hvilke udsendelser det drejer sig om eller hvordan ROJ TV har opfordret til terror.

Det drejer sig omkring 40.000 timers tv inklusive genudsendser i den periode tiltalen handler om.

Til det svarede icestatsadvokat Anders Riisager, at det bare var en sur bøvs fra forsvareren. Anklageren ville jo bare kunne rette til og så kunne sagen fortsætte. Retten afgjorde efter endnu en gang at have trukket sig tilbage, at anklageskriftet er godt nok.

Lang sag ender med bøde
Der er afsat 26 retsmøder i sagen frem til den 9. november.

ROJ TV skal dømmes efter straffelovens § 114 b. Den har en straframme på op til seks års fængsel.

Og det er ifølge den anden anklager i sagen, Jacob Buch-Jepsen, grunden til, at man ikke anvender Medieansvarsloven, der normalt bruges i forbindelse med mediers lovovertrædelser.

Desuden har anklagemyndigheden valgt ikke at retsforfølge nogen personer, men selve tv-stationen.

Derfor kan der ikke idømmes en fængselsstraf, men derimod en bøde. Anklagemyndigheden vil også have ROJ TV fradømt retten til at sende tv.

Hvis det sidste ikke lykkes, forventes det, at bøden bliver så stor, at ROJ TV ikke længere vil kunne finansiere sin drift.

Politisk sag ?
Blandt de kurdiske tilhørere mente mange, at sagen startede efter pres fra Tyrkiet og USA.

De finder det påfaldende, at umiddelbart efter, at Danmark indvilligede i at rejse sagen blev daværende statsminister Fogh Rasmussen indstillet som generalsekretær i Nato. Hvilket netop Tyrkiet ellers havde modsat sig.

Ifølge Bjørn Elmquist er det ikke tidligere set, at et aktieselskab (det der står bag ROJ TV) er blevet tiltalt for terror.

Man kan spekulere over, om anklagemyndigheden har valgt at retsforfølge selskabet for at kunne lukke tv-stationen. Fremfor at retsforfølge enkeltpersoner, der kan erstattes og stationen dermed fortsætte.