SKYSKRABER-PRISER I KØBENHAVN
27. marts 2006
”Det er lidt lige som pyramidespil,” siger den kendte ejendomsmægler Peter Norvig.
Text og foto MIKKEL SCHOU
Huspriserne steg med 41 % sidste år i Gentofte kommune. I København steg de omkring 18 %.
Peter Norvig forventer nu et mere stabilt marked med en årlig stigning på syv procent.
Det moderne Tel Aviv.
De seneste 13 år er priserne på boligmarkedet steget uafbrudt. Ifølge Norvig har det været en naturlig stigning, der blot har indhentet reallønsstigninger og almindelig prisudvikling.
Men som førstegangskøber er det svært at komme ind på markedet. En to-værelses i København koster sjældent under en million kroner.
Derfor er det blevet så udbredt at det er forældre, med friværdi i egen bolig, der investerer i lejligheder til deres børn.
”På den måde er det lidt lige som pyramidespil,” siger Peter Norvig.
Man skal enten selv have en god løn eller få forældre til at lægge ud for at komme ind i markedet.
Muligheden for at avancere i boligareal opstår så, når friværdien vokser med priserne. Så sælger man og har penge til en større udbetaling eller man flytter til et kvarter eller en kommune, hvor priserne er lavere.
Den røde by
Helt frem til midten af 1990’erne var Københavns kommune ikke et attraktivt sted for boligejere.
Socialdemokraterne styrede, men tog ingen initiativer, skatten var høj og kommunen nedslidt.
Det mener den københavnske ejendomsmægler og direktør i Nybolig, Peter Norvig.
Sammen med hustruen Hanne Nørrisgaard stod Peter Norvig sidste år for fem procent af boligsalget i hele Danmark.
”Byen er stadig socialdemokratisk, men der er ikke så meget betonsocialisme over det længere”, siger han.
”Københavns kommune er i dag et godt sted at bo. Også sammenlignet med andre europæiske byer.”
Der er kommet flere rekreative områder. Og så peger Peter Norvig på åbningen af havnefronten i midten af 90’erne, som den store drivkraft i udviklingen af boligmarkedet.
”Der er åbnet for boliger i områder, der ikke har været beboet før”, siger han.
Men også Nyrup-regeringen skubbede på, mener Norvig.
Muligheden for 30-årslån blev indført, i stedet for de sædvanlige 20årige, og der blev lempet på afgiften ved boligkøb. Alt sammen i begyndelsen af 90’erne.
Stor betydning har det også, at renten på boliglån er faldet fra 22 % i 1982 til fire procent i dag.
Der bygges
De næste ti år vil der være behov for nybyggeri. Det siger prognoser fra Københavns kommune.
Sidste år blev der solgt 5.000 nybyggede lejligheder i Københavns kommune, vurderer Peter Norvig.
Men det er ikke alle, der har råd til pyramidespillet.
Derfor har overborgmester Ritt Bjerregård og den radikale borgmester Klaus Bondam i Københavns kommune udstukket planer for byggeri af flere hundrede lejligheder, der maksimalt må koste 5.000 kroner om måneden.
Det er især hensynet til lavlønsgrupper, der er nødvendige at have i en storby: Lærere, sygeplejersker og politi.
I mens fortsætter byggeriet i Ørestaden for de mere velstillede. Og ikke mindst i Københavns havn. Der er Peter Norvig også i gang med et byggeprojekt.
Projektet er udarbejdet sammen med Københavns kommune, der stillede krav om byggeri efter inspiration fra Amsterdam.
”Det bliver et af de dyreste steder at bo i København. Med små kanaler og i cykelafstand fra Rådhuspladsen”, siger Norvig.
Sluseholmen hedder det. De sidste lejligheder ventes beboet om seks år. Det er den inderste del af Københavns havn lige ved Sjællandsbroen.
Og så kan der vist ikke bygges mere i den havn, der nu ligger som et futuristisk kvarter i hovedstaden.
