CHRISTIANIA – DET MEST KRIMINELLE STED I DK ?
29. marts 2006
5.841 personer er blevet sigtet og 1.263 anholdt af politiet på Christiania i løbet af to år
Det skriver JP-København og konkluderer, at fristaden er det mest kriminelle sted i Danmark.
Af MIKKEL SCHOU
Af de mange sigtelser drejer besiddelse af hash sig om de 3.284.
Resten er fornærmelig tiltale eller vold mod politiet, ligesom overtrædelse af politivedtægten og restaurationsloven har ført til sigtelser.
Det fremgår derimod ikke af politiets statistik, i hvormange tilfælde sigtelserne ender med domfældelse eller frivillig vedtagelse af bødestraf.
Besiddelse af euforiserende stoffer, der ikke er til videresalg, fører til en bødestraf.
Da Pusherstreet blomstrede, vurderede politiet, at 200 personer var involveret i hash-handel på Christiania.
Efter to års talstærk og vedvarende patruljering mener politiet, at købmændenes antal er reduceret til 20.
Hvis politiet gik så tidt og så mandstærkt ind i hvilken som helst anden bydel som de gør på Christiania, ville nok statistikken være noget anderledes.