Go to ...

9. august 2024

POLITI ERSTATTER DØRE PÅ FRISTAD


Københavns Politi betaler nu erstatning for fem ødelagte døre på Christiania.

Men kun fordi politiet ikke fandt noget af interesse under den ransagning, hvor dørene blev brudt op.

Det var Københavns Politis særlige Task Force Pusherstreet, der stod bag ransagningen.

Af MIKKEL SCHOU

Loppebygningen på Christiania blev den 8. januar i år udsat for, hvad politiet kalder en gennemgribende ransagning.

Flere Christiania-institutioner holder til i Loppebygningen. Det er fristadens fond, udstillingslokale, to butikker, veteranbilklub og Christianias radio- og tvstationer.

Fonden advokat, Knud Foldschack, har forlangt erstatning for seks ødelagte døre.

I sidste uge svarede Københavns Politi, at man imødekommer kravet for fem af dørene.

Døren til fondens kontor blev straks repareret af Christianias snedkerværksted “Optimisten” for 17.450 kroner. Og politiet har accepteret regningen fra Optimisten.

For fire andre døre forlanger politiet dokumentation for reparation eller indkøb af ny dør.

På eget ansvar
Christiania Radio og Christiania TV har hver deres adskilte lokaler.

I modsætning til de andre lokaler i Loppebygningen blev der i fristadens lokaler til medie-proktion fundet “effekter af interesse for politiet”.

Det uddybes af politiet som, “at der i enkelte lokaler blev fundet ulovlige genstande og euforiserende stoffer”.

Christiania TV har forlangt erstatning for en ødelagt dør, men det har Christiania Radio ikke.

Københavns Politi har bedt Knud Foldschack om at fremsende “en mere detaljeret beskrivelse af Christiania TV’s lokale, samt oplysninger om, hvorvidt Christiania TV deler lokale med Christiania Radio”.

Hvis der i et lokale findes så meget som resterne af en joint, er det berettiget, at politiet skaffer sig adgang til lokalet. Og på ejerens ansvar, hvis der sker skade, når politiet tvinger sig ind.

Det fremgår ikke af sagen, hvad de ulovlige genstande var.

Tags:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From CHRISTIANIA


Warning: include(wp-includes/class-wp-redi-rect.php) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /var/www/tvflux.dk/public_html/wp-blog-header.php on line 23

Warning: include() [function.include]: Failed opening 'wp-includes/class-wp-redi-rect.php' for inclusion (include_path='.') in /var/www/tvflux.dk/public_html/wp-blog-header.php on line 23