Go to ...

7. september 2024

SKARP KRITIK AF METRO-FORKLARING


Ni milliarder kroner ekstra og op til seks års forsinkelser.

Det truer Metroselskabet med, hvis der ikke må arbejdes døgnet rundt på City-ringen.

Men det er trusler, der dækker over dårlig planlægning, mener Enhedslisten.

metro

Af MIKKEL SCHOU

Efter massive klager fra beboere i nærheden af Metro-byggeriet, har Natur og Miljøklagenævnet stoppet for arbejdet i aften- og nattetimerne.

Det har fået Metroselskabets bestytelsesformand til at sige, at det vil koste op mod ni milliarder kroner ekstra og forlænge byggeriet med op til seks år.

Hvis Natur- og Miljøklagenævnet fastholder, at der ikke må bygges uden for dagtimerne.

Enhedslisten har set på argumenterne og kommenterer dem i en pressemeddelelse i dag.

Her siger transportordfører Henning Hyllested, at Metroselskabet tilbage i 2010 mente, at det ville koste 130 millioner kroner, hvis man ikke udnyttede muligheden for at arbejde aften og nat.

Metroselskabet havde oprindeligt i kontrakten forlangt at kunne have mulighed for døgnarbejde ved fire af de kommende metrostationer.

Da Metroselskabet i april i år søgte og fik tilladelse til at arbejde aften og nat, var argumentet, at byggeriet ellers ville blive forsinket med et år og fordyret med 1,7 milliarder kroner.

Nu lyder det fra Metroselskabet, at det vil blive forsinket i seks år og koste ni milliarder kroner mere.

Det er ren pression fra Metroselskabet, mener Enhedslisten, der nu kræver, at bestyrelsesformand Henning Christophersen forklarer sig over for Folketingets transportudvalg.

Henning Christophersen har forklaret, at boremaskinerne ikke kan tåle at stå stille og derfor skal arbejde i døgndrift.

Her blandes argumenterne sammen. For det er ikke boremaskinerne, der generer naboerne med støj. Boringen foregår nemlig 20 meter under jorden.

Støjen kommer fra anlægget af stationerne. Og de skal være klar inden boringen går i gang.

I Enhedslisten mener man derfor, at hele problemet skyldes dårlig planlægning fra Metroselskabet. Man har åbenbart ikke fået stationerne færdige i tide til at sætte boringen i gang indenfor den planlagte tid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From NYHEDER


Warning: include(wp-includes/class-wp-redi-rect.php) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /var/www/tvflux.dk/public_html/wp-blog-header.php on line 23

Warning: include() [function.include]: Failed opening 'wp-includes/class-wp-redi-rect.php' for inclusion (include_path='.') in /var/www/tvflux.dk/public_html/wp-blog-header.php on line 23