Go to ...

8. august 2024

KØLLE-DRAB EFTERFORSKES STADIG


To sidder varetægtsfængslet i sagen om drabet på en ung mand på Christianshavn denne sommer.

Drabet har ifølge politiet forbindelse til hashhandelen på Christiania.

Af MIKKEL SCHOU

Københavns byret skulle i dag tage stilling til om de to sigtede i sagen fortsat skal sidde varetægtsfængslet.

Det mente dommeren, at de skulle.

Men ellers var det sparsomt, hvad der kom frem i sagen inden dørene blev lukket.

Anklageren begrundede en fortsat fængsling med, at politiet stadig efterforsker sagen.

Ifølge politiet deltog 15-20 personer i overfaldet på den unge mand, der døde af sine kvæstelser.

Selvom politiet har talt med flere personer, der menes at være involveret i overfaldet, er flere stadig uidentificeret.

Anklageren ville ikke oplyse, hvordan de fængslede forholder sig til sigtelsen, der lyder på drab eller grov vold.

Hvis anklageren mener, at sagen kan holde til en tiltale for drab, skal den føres for et nævningeting og straffen bliver da ikke mindre end fire år, hvis de tiltalte dømmes skyldige.

De to sigtede skal foreløbig sidde varetægtsfængslet frem til den 6. oktober i år.

Den ene af de sigtede accepterede forlængelse af fængslingen uden at møde frem i retten.

Selvom sagen angiveligt har forbindelse til Christianias hashhandel, bor ingen af de sigtede, ifølge TVflux’s oplysninger, på Christiania.

Tags:

More Stories From CHRISTIANIA


Warning: include(wp-includes/class-wp-redi-rect.php) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /var/www/tvflux.dk/public_html/wp-blog-header.php on line 23

Warning: include() [function.include]: Failed opening 'wp-includes/class-wp-redi-rect.php' for inclusion (include_path='.') in /var/www/tvflux.dk/public_html/wp-blog-header.php on line 23