05.02.09  Det reelle spørgsmål er, om Danmark skal deltage i angrebskrig og om Forsvaret er et redskab i regeringens globale værdikamp.

Af Mikkel Schou, militæranalytiker på TVflux

Mens Forsvarskommissionen næppe kommer med et tal på mængden af danske kampfly i fremtiden, så lægger den op til en militær strategi, som Forsvaret har taget til sig:

Forsvaret skal først og fremmest agere militært i ustabile, oprørske og fjendtlige lande, der ikke udgør en direkte militær trussel mod Danmark.

Forsvarspolitikken er blevet en forlængelse af indenrigspolitikken: Vi skal sikre os en stabil verden, hvor der ikke er problemer med forsyninger af råstof og energi. Vi skal sikre en stabil verden, der ikke fremmer terrorister. Terrorister skal angribes, hvor de er.

Major Jacob Barfoed skriver i Information i tirsdags, at det er svært at forudsige den nødvendige kapacitet for Forsvaret 10 til 50 år frem i tiden. Men det gør han så, som major ved Flyvevåbnets Expeditonary Air Staff.

Major Barfoed forfølger regeringens aktivistiske udenrigspolitik med afsæt i krigen i Afghanistan. Dette scenario, mener majoren, vil være det Forsvaret skal kæmpe i mange år frem. Altså stater uden et organiseret militært forsvar af betydning, men med en genstridig modstandsbevægelse, der skal bekæmpes på jorden.

Barfoed går skridtet videre og ønsker, at Forsvaret i samarbejde med NATO-styrker skal kunne indsætte helstøbte militær kapaciteter. Altså at Danmark kan sætte ind alene på et frontafsnit eller mod en hel by, med tropper på jorden og solid støtte fra kampfly fra luften. Søværnet kan fyre missiler af, hvis havet ikke er for langt væk.

Det majoren forestiller sig, og som han har god grund til at tro også regeringen forestiller sig, er altså kort sagt: Danmark skal kunne deltage i angrebskrig. Og til det skal man altså have den nødvendige luftstøtte.

Hæren har fremhævet, at det er soldaterne på jorden, der er det vigtigste. For eksempel i Afghanistan. Både fordi man ikke kan bombe folk ind i et demokrati, og fordi tilstedeværelsen og kontakten med befolkningen er væsentlig, når man forsøger at gennemføre et politisk regime-skift.

Men major Barfoeds ærinde er altså Flyvevåbnets. Og når han skriver netop nu er der to grunde. Den ene er, at Forsvarskommissionen om to måneder kommer med sit bud på, hvor mange kampfly, Danmark bør råde over. Den anden grund er, at Flyvevåbnet står over for at skifte de gamle F-16 fly ud.

Majoren taler naturligvis for, at flyvevåbnet ikke kan reduceres, hvis regeringens aktivistiske udenrigspolitik skal implementeres. Og så taler han for, at det næste kampfly skal have såkaldt stealth-teknologi. Det er populært sagt, det der gør, at flyet ikke kan spores så let på radar. Det amerikanske Joint Strike Fighter (JSF) er et stealth-fly.

Men dels er teknologien allerede forældet, da nye russiske og kinesiske sensor-systemer kan opfange stealth. Dels er det jo kun nødvendigt med et “usynligt” fly, når man vil angribe en veludrustet fjende uden varsel med bomber. Taleban er sikkert ligeglad med om vi bruger stealth, de har jo ingen radar.

Kampfly er givetvis nødvendige i det danske forsvar 15-50 år frem i tiden. De skal bruges til at hævde dansk suverænitet over de indre farvande og i Nordatlanten. De skal bruges til internationale operationer – til dækning af soldater på jorden.

Dertil passer det svenske Gripen udmærket. Svenskerne har tilbudt en fast pris, der er under det halve af det amerikanske JSF. JSF er skabt til uset at flyve ind over et område og levere en bombelast. Men den er så klodset og langsom, at amerikanerne forudser, at den skal have eskorte af andre jagerfly. Ellers bliver den skudt ned af fjenden, når den vender hjem.

Når regeringen gennem flere år har været fortaler for JSF og skudt milliardbeløb i den amerikanske fabrik, der udvikler JSF, så kan det ikke have været af økonomiske grunde.

Den forventede pris på JSF er eksploderet. Intet tyder på, at dansk industri bliver tilgodeset ved handelen. Den eneste ide i at satse på et forældet og ekstremt dyrt amerikansk fly må være de militærpolitiske strategiske fællesinteresser: Lad os hellere blive knyttet til USA end Sverige.

Som (pacifistisk) skatteborger er der kun et at sige:

Så køb dog i det mindste jeres legetøj til den billigste pris. Men det er måske Rigsrevisionen og ikke Forsvarskommissionen, der skal sørge for det?

Tags: kampfly