FONDEN ÆDER SINE BØRN
7. oktober 2016
Det er snart på tide, at Christiania begynder at afdrage på sine millionlån. Og flere lån er på vej. Derfor har Fonden Christiania for længe siden planlagt aftale med Københavns kommune for at dække lidt af finansieringen. Regningen ender hos den enkelte christianit over den såkaldte brugsleje (husleje).
KOMMENTAR AF SCHOU
Hvorfor Fanden skulle Christiania købe sig selv? Spørger vi igen og igen. For som Fjogh-regeringen (det var finansminister H. Federiksen, der skrev under på salget af fristaden) sagde: Hvis vi ikke kan købe dem, så sælger vi dem. Og så er der ikke mere at komme efter.
Det er interessant at se, hvordan det lykkedes advokat Fondssnak at overtrumfe nisseglade flipperøve, der enten sagde nej til køb eller sagde FUCK, vi besætter bare.
For der var jo ingen, der troede på, at regeringen kunne sætte magt bag et ultimatum, hvis Christiania sagde NEJ.
Truslen gik også mere på, at staten kunne sælge, og Kongens Foged kunne smide christianitterne ud, HVIS de da ikke bare var gået frivilligt.
Det er tragikomisk: Komisk i sit indhold og tragisk i sin konsekvens.
Man kan også vælge at betragte det som den taktik, Christiania og lignende mere eller mindre undergravende foretagender ynder at anvende under pres: Forhalingen.
Som situationen er efter den økonomiske Fondsovertagelse, kan Christiania hale lige så meget i land, som det lyster, for imens lægger banken renter på.
Men fristaden tænker langsigtet. Inden en endelig konkurs kan erklæres, er 3. verdenskrig forbi og den globale økonomi kollapset. Bøvs.