Justitsminister Lene Espersen (K) vil finde ressourcer til skærpet fængsling

Af Mikkel Schou
3. februar 2005

»Ideen med superceller virker så godt, at justitsminister Lene Espersen (K) vil foreslå, at der bygges nogle flere.« Det siger ministerens pressetalsmand, Morten Langager, til flix.dk.

Det øgede antal super-celler skal bl. a. bruges til kriminelle indvandrere, der ikke opfører sig ordentligt under afsoning i et fængsel, på samme måde som indsatte med påstået rocker-relation er underlagt særlige restriktioner – herunder anbringelse i de såkaldte superceller på Politigården i København.

Også tiltalte i Christiania-sagen har været varetægtsfængslet på Politigården.

»Supercellerne har en præventiv virkning allerede nu,« siger Kim Østerbye, formand for Dansk Fængselsforbund.

»Anmeldt vold i fængslerne er faldet, siden regeringen indførte skærpede straffemuligheder overfor negativt stærke fanger,« siger han til flix.dk.

»Så lige nu er der masser af plads i fængslet på Politigården«, siger Kim Østerbye.

Men problemet med en særlig gruppe af andre etniske herkomster er stigende. Fængselsforbundet mener, at det er en god ide, at bruge de samme metoder som overfor blandt andet rocker-relaterede. Og derfor kan der i fremtiden blive brug for flere super-celler.

Isolation
En af dem, der har prøvet at sidde i Supercellerne, fortæller flix.dk, at forholdene er rædselsfulde. Støj og lysforholdene i cellerne ødelægger muligheden for normal søvn. Muligheden for at komme ud af cellen er så lille, at der nærmest er tale om isolationsfængsling. De indsatte må, ifølge manden, heller ikke have personlige ejendele i cellen, som for eksempel bøger.

Desuden er fængselsvæsnet ikke forpligtet til at oplyse den indsatte om, hvorfor han skal sidde i en af supercellerne. Og den indsatte har heller ikke mulighed for at klage over den særlige anbringelse.

Anne Baastrup: Ikke brug for flere super-celler
»Der er ikke brug for strengere straffe eller hårdere betingelser under afsoning«, siger SF’s retspolitiske ordfører, Anne Baastrup.

»Frem for at straffe de indsatte yderligere burde der bruges flere ungdoms- og voksenpædagogiske metoder,« siger hun.

»Regeringen strammede retspolitikken ovenpå de tre stramninger, der havde været i 90’erne. Flere ting blev kriminaliseret og straffet hårdere. Politiet fik flere ressourcer til at fange de kriminelle. Og alligevel stiger antallet af voldssager,« siger Anne Baastrup.

»Når man forventer, at flere skal i fængsel, må man også sørge for at der er plads til dem,« siger hun, »og på det punkt har regeringen svigtet.«

Tiden der går, fra der falder dom til personen kommer til afsoning, er i mange tilfælde oppe på 14 måneder. Det gælder dog ikke i domme om f.eks. hård narko-krimimialitet og grov vold.

I 2003 forventede Kriminalforsorgen, at ventetiden ville være væk i 2005. Den er nu på 4.000, hvis man tæller 2.600 personer med, der under alle omstændigheder, på grund af retssystemets behandling, venter omkring to og en halv måned efter dom.