Go to ...

6. december 2023

OVERVÅGNING ER BRUD PÅ PRIVATLIVETS FRED


Europa-parlamentet har diskuteret masseovervågning i Europa efter angreb på bladredaktion i Paris. Parlamentarikere advarer mod, hvad overvågningen kan betyde for borgernes privatliv. Særligt fokus rettes mod overvågning af protestbevægelser i lande uden for EU.

epNyhedsbrev nr. 3, 2015 fra EP¨s repræsentation i Danmark

“Der er en spredning af overvågningsteknologier over hele verden. Det er nemt og sandsynligt, at disse teknologier, der kan skade både menneskerettigheder og vores strategiske interesser, kan falde i de forkerte hænder,” sagde den hollandske MEP’er Marietje Schaake fra ALDE-gruppen på en offentlig høring, arrangeret af Udvalget om International Handel og Underudvalget om Menneskerettigheder.

Marietje Schaake er ved at udarbejde en betænkning om konsekvenserne af digital overvågning på menneskerettighederne i tredjelande.

Teknologier har hjulpet med at fremme menneskerettigheder, borgerinddragelse, revolutioneret uddannelser, medier og adgang til viden. Marietje Schaake sagde i sine indledende bemærkninger på den offentlige høring, at EU skal anerkende risici for menneskerettighederne i mangel af intelligente politikker.

“Vi har mange værdifulde erfaringer fra begivenhederne i de seneste år, såsom den arabiske opstand eller NSA afsløringerne. De viste, at overvågningsteknologier har skadet folkets interesser, deres sikkerhed og deres menneskerettigheder,” advarede Schaake og understregede behovet for at styrke kontrollen med eksport af nye teknologier.

 Flere nyheder fra Europa-Parlamentet 

Den første del af høringen fokuserede på problemet med kontrol med eksport af europæiske teknologier til lande uden for EU, hvor de kan bruges til overvågning af protestbevægelser, enkeltpersoner og oppositionspartier.

På den anden side advarede eksperter om, at en udvidet eksportkontrol kan have negativ indvirkning på beskæftigelsen og industrien, og kan på nogle måder være en nytteløs øvelse på grund af teknologiens tilgængelighed.

Det andet panel var fokuseret på konsekvenserne af teknologierne på menneskerettighederne i tredjelande. Efter angrebet på Charlie Hebdo ændrede den offentlige mening sig til fordel for mere sikkerhed.

Staterne er forpligtede til at beskytte borgerne og styrke sikkerheden, og overvågning kan anvendes efter regler. Problemet er det mulige tab af evnen til at kontrollere procedurerne, forklarede Frank La Rue, den tidligere særlige ordfører for FN:

“Masseovervågning er i sagens natur misbrug af privatlivets fred,”, sagde han.

Høringen blev ledet af Elena Valenciano, formand for Underudvalget om menneskerettigheder og Bernd Lange, formand for Udvalget om International Handel.

Foto fra EP i København: ©BELGA_EASYFOTOSTOCK

Tags:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From EU