VIKINGER PÅ TRELLEBORG
16. juli 2017
VIDEO: I går åbnede Vikingemarkedet på Trelleborg ved Slagelse.
I ni dage er markedet beboet af vikinge-entusiaster – både børn og voksne – der lever og handler som vikingerne (måske) gjorde det på vikingeborgen Trelleborg seks kilometer vest for Slagelse. Ringborgen er fra Harald Blåtands tid.
Markedspladsen er åben for besøgende fra den 15. juli til den 23. juli mellem klokken 10 og 17. I den tid har de fastboende vikinger pligt til at fremstå i tøj fra vikingetiden og må ikke bruge moderne hjælpemidler som I-phone og dåseøl.
Entreen er 110 kroner for voksne og 30 kroner for børn under 18. Endnu flere penge kan blandt andet bruges på at købe vikingernes kunsthåndværk og mjød.
Se hele programmet.