Påvirkning af hash under bilkørsel er tilsyneladende ikke farligere end kørsel med en lovlig mængde alkohol i blodet.

Alligevel straffes hashrygere hårdt.

Det er hetz mod rygerne, der må leve med stor usikkerhed om, hvornår bagatelgrænsen er overskredet, mener misbrugsekspert Henrik Rindom

Af Mikkel Schou for dagbladet Information

Bilister påvirket af euforiserende stoffer og sløvende medicin straffes langt hårdere end bilister med alkohol i blodet, selv om intet tyder på, at de er til større fare for trafiksikkerheden.

Efter en lovstramning sidste sommer ryger kørekortet ubetinget i tre år første gang en bilist tages med ulovlige stoffer i blodet.

Det er den samme straf som den grove spritbilist får, hvorimod de mildere overtrædelser i alkoholsager straffes med en betinget frakendelse af kørekortet.

»Grænserne er så lave, at det er en hetz mod hashrygere. Det var den borgelige regerings fallit i kampen mod hash, der spillede ind. Hvis man ikke kan ramme hashhandelen med politiindsats, kan man gå direkte efter brugerne,« siger læge Henrik Rindom, der er specialist i stofmisbrug.

Han mener ikke, at loven og straffen er udtryk for et spørgsmål om trafiksikkerhed. Og det får han til dels opbakning i fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Seniorforsker ved DTU-transport Inger Marie Bernhoft har medvirket i en større europæisk undersøgelse af risikoen ved indtagelse af alkohol og ulovlige stoffer i trafikken.

»De danske bagatelgrænser er sat uden at skele til risikoen ved de enkelte stoffer. Det drejer sig ikke kun om trafiksikkerhed. Man har taget stoffer, der i forvejen var ulovlige og sat på listen over stoffer, der ikke må forekomme i trafikken,« siger hun.

»Bagatelgrænsen er sat et sted, hvor man med sikkerhed kan sige, at prøven er positiv. Men det er ingen garanti for, at der er tale om en påvirkning, der øger risikoen for uheld i trafikken,« siger Inger Marie Bernhoft.

Den europæiske undersøgelse viste, at hash ikke medfører en mærkbart øget risiko for uheld med alvorlige skader for føreren i trafikken.

Risikoen svarede til kørsel indenfor den danske lovlige grænse for alkohol. Til gengæld viste undersøgelsen en mærkbart forøget risiko ved blanding af alkohol og ulovlige stoffer og medicin.

Usikkerhed om hash
Da bagatelgrænserne skulle fastsættes i forbindelse med lovgivningen i 2007, var det Retsmedicinsk institut ved Københavns universitet, der blev spurgt til råds.

»Vi fastsatte bagatelgrænserne ud fra den internationale faglitteratur og de grænser, man bruger i vores nabolande. For de illegale stoffer er grænsen sat der, hvor der er tale om rus eller påvirkning fra stoffet,« siger afdelingsleder og professor Kristian Linnet ved Retsmedicinsk institut.

De fleste illegale stoffer som kokain og ecstasy er ude af blodet efter nogle få timer. Men med hash er det lidt anderledes.

»Efter en enkelt rygeepisode vil man efter nogle timer være under bagatelgrænsen. Typisk efter fire til fem timer. Men hvis man ryger hash dagligt, risikerer man hele tiden at være over bagatelgrænsen. Det kommer an på, hvor meget man inhalerer, og hvor stærk hashen er. Så det er vanskeligt, at give en anbefaling til bilister, der ryger hash hver dag,« siger Kristian Linnet.

»Det aktive stof i hash oplagres i kroppens fedtvæv og frigives langsomt derfra. Derfor kan koncentrationen i blodet være for høj hos kroniske misbrugere,« siger han.

Ifølge Kristian Linnet ligger den danske bagatelgrænse for hash i blodet i midten af de europæiske grænser. I Tyskland er grænsen lavere, mens den er højere i Holland.

»Det er lidt en værdimæssig holdning, hvor grænsen skal ligge,« siger han.

SF vil holde øje
Ifølge Sundhedsstyrelsen er hash det mest udbredte rusmiddel efter alkohol. Omkring halvdelen af voksne danskere har prøvet at ryge hash.

Læge Henrik Rindom vil gerne lave en undersøgelse, der kan vise, hvornår hashrygeren kan sætte sig bag rattet uden at risikere straf. Og det kan SF måske bakke op om.

»Den viden, der findes om hash må ud, så folk har en chance for at vide, hvornår de kan køre bil. Derfor vil det være en god ide med en kommission på området,« siger SF’s Anne Baastrup.

»Jeg vil holde øje med udviklingen i antallet af sigtelser. Det er jo af betydning for mange folks mulighed for at arbejde, at de har et kørekort. Derfor kan det være relevant at overveje om for eksempel kørsel med hash i blodet kun skal give en betinget frakendelse af kørekortet første gang,« siger hun.

Anne Baastrup vil gerne drøfte med de øvrige regeringspartier om der skal ses på området. Under alle omstændigheder så hun gerne, at der blev ført en massiv informationskampagne omkring hash i trafikken.

Men en lempelse af straffen ved kørsel med euforiserende stoffer eller ulovlig medicin i blodet i første gangs tilfælde er ikke velkommen hos Venstre.

Venstres Karsten Nonbo er modstander af en lempelse:

»Jeg vil gerne se argumenterne først. Det er et dilemma, at man kan dømme folk for at have små mængder hash i blodet. Men så må man lade være med at køre bil, hvis man vil ryge hash. Tvivlen må komme trafiksikkerheden til gode,« siger Karsten Nonbo.

Det var først i 2007, at der blev sat grænser for, hvor meget euforiserende stof og sløvende medicin bilister i Danmark måtte have i blodet.

FAKTA:
Omkring 15.000 bilister sigtes hvert år for at køre med for meget alkohol.
Siden 2007 er antallet af sigtede bilister med euforiserende stoffer i blodet steget fra 108 til 2.294 i 2011.
Den voldsomme stigning forklares med, at politiet har fået bedre metoder til at spotte overtrædelserne.
I 2011 var der 629 tilfælde af uheld med personskade under indflydelse af alkohol. Det tilsvarende tal for tilfælde med euforiserende stoffer var 67.
I politiets statistik skelnes der ikke mellem typerne af euforiserende stoffer.
Kilde: Rigspolitiet

Tags: hash, kørekort