Fire vidner i sagen mod Oprørs talsmand fik i dag i Københavns byret at vide, at de risikerede, at deres forklaring ville blive brugt imod dem.

Anklageren mente efter retsmødet, at der ikke umiddelbart var grundlag for en sag mod vidnerne om meddelagtighed.

Tiltalen mod talsmand Patrick Mac Manus er derimod ikke svækket.

Af Mikkel Schou

Retsformanden i sagen mod Oprørs talsmand Patrick Mac Manus understregede over for forsvarerens fire vidner i byretten i dag, at de risikerede, at deres vidneforklaring kunne bruges til at rejse tiltale mod dem.

De måtte selv overveje, om der under afhøringen af dem opstod en sådan risiko. Ellers var de forpligtet til at tale sandt.

Alle fire vidner afgav forklaring uden forbehold. Og anklageren mente da heller ikke, at deres forklaringer umiddelbart ville føre til tiltale.

Anklageren ville især gerne vide, om ikke Patrick Mac Manus havde været en ledende skikkelse. Det havde anklagerens vidne, en kriminalassistent, nemlig hævdet.

Men ingen af vidnerne mente, at nogen i foreningen Oprør havde været mere ledende end andre.

To kvindelige vidner, der havde været talspersoner for Oprør, gik nærmest til modangreb på anklageren.

Den ene sagde, at det var mærkeligt at hive en person ud – Mac Manus – når Oprør var et kollektiv og dermed lige ansvarlig for foreningen. Det var tidligere fremgået, at man i Oprør havde overvejet at melde sig selv. Det skete dog ikke.

En anden kvinde, der også havde været talsperson, blev spurgt, om det ikke var underligt, at ingen vidste, hvor et meget omtalt foto stammede fra. Kvinden svarede:

»I forsøger at gøre talspersonerne til nogen, der vidste alt om, hvad der foregik i Oprør.«

Anklager holder fast
Under dagens afhøring af en kriminalassistent, der havde stået for en del af efterforskningen, sagde denne om en pengeoverførsel til den columbianske oprørsbevægelse FARC:

»Der var under telefonaflytningerne ikke fremkommet dokumentation for, at der ikke var overført penge.«

Det fik en advokat med speciale i menneskerettigheder på tilhørerbænken til at sige:

»Det er noget vrøvl.«

Advokaten mente tydeligvis, at et sådant argument ikke kunne bruges i en retssal.

Forsvareren protesterede flere gange under afhøringen af kriminalassistenten, fordi anklageren spurgte til politiets vurderinger.

Retsformanden gav forsvareren ret og sagde, at vidnet skulle nøjes med at fortælle om faktuelle forhold.

Anklageren har da heller ikke kunnet bevise, at der er overført penge til FARC eller den palæstinensiske organisation PFLP, som begge er på internationale terrorlister, og som Patrick Mac Manus er tiltalt for at stå bag.

Vidnerne i dag støttede Patrick Mac Manus i sin påstand om, at Oprørs pressemeddelelser om, at foreningen havde overført penge til FARC og PFLP, var en politisk happening for at rette fokus på de uheldige virkninger af den danske terrorlov. Det er nemlig Oprørs mening, at terrorloven forhindrer solidaritet med undertrykte folk og bevægelser.

Anklageren mener, at Oprør både har villet lave en politisk happening og overføre penge til bevægelser, der er på EU’s og FN’s terrorlister.

Derudover er Patrick Mac Manus tiltalt for at stå bag en opfordring til andre organisationer i Danmark og Europa om at støtte bevægelser, som en protest mod terrorlovgivning.

I opfordringen nævnes, at Oprør allerede har støttet FARC og PFLP økonomisk. Anklageren mener derfor, at opfordringen gælder støtte til netop FARC og PFLP.

Derfor mener anklageren, at han har en god sag.

Patrick Mac Manus har – ifølge anklageren – selv i retten sagt, at han gav 20 kroner til en støttefest for FARC og PFLP på Nørrebro, og dermed har han i princippet yderligere gjort sig skyldig i at støtte terrorbevægelser.

Ifølge dansk terrorlovgivning er der nemlig ingen bagatelgrænse, når det gælder støtte til terrorbevægelser.

Både Patrick Mac Manus og vidnerne i dag har hævdet, at der slet ikke var tale om indsamling af penge ved den nævnte støttefest og at overskuddet fra festen gik til at lave t-shirts med foreningens logo på.

Vidne afvises af retten
Forsvaren havde i øvrigt i sidste uge bedt om at føre gøgleren Erik Clausen som vidne. Han skulle forklare retten, hvad politisk satire er.

Men retten afgjorde i dag, at Clausen ikke er et relevant vidne, da han ikke har konkret kendskab til Oprør. Vidnet er også overflødigt, da det ikke bestrides fra anklageren, hvad politisk satire er.