TVFLUX RAMT AF KAT
20. juli 2016
Ikke nok med at der er ferie. TVflux’s hovedredaktion er også blevet ramt af en kat i feriepleje, der tager al tiden fra den ansvarshavende redaktør indtil videre.
Vi kan dog meddele, at en polititalsmand ikke vil tage æren for, at et website, der viser foto af politibetjente fra den i Pusherstreet så forhadte Task Force Pusherstreet, er blevet suspenderet. Københavns Politi har tidligere udtrykt forargelse og rædsel ved, at politibetjente på den måde hænges ud i offentligheden.
Tip til, hvad man svarer en kat, der hele tiden taler, modtages gerne af redaktionen.