Go to ...

23. februar 2024

THE SWEDISH WAY


03.10.08  Forsvaret skal købe nye jagerfly snart. Valget står mellem et amerikansk og et svensk.

Valget afhænger naturligvis af politik.

Udenrigspolitik. For det er ikke kun et spørgsmål om, hvem der skal tilgodeses ved handelen, men også hvilken form for aktivistisk udenrigspolitik, der skal føres.

gripen

Sydafrikanske Gripen på patrulje

Analyse af Mikkel Schou

En rask dreng som mig, der er født i begyndelsen af 1960’erne skal nu for anden gang opleve Forsvaret købe jagerfly. Det svenske Draken fyldte min barndom, det amerikanske F16 min ungdom, og nu da jeg er midaldrende, står valget igen mellem svensk og amerikansk.

I min levetid har der altid været forskel på svensk og amerikansk udenrigspolitik. Og det er der stadig – på overfladen. Tænk bare på statsminister Palmes kritik af USA’s krig i Vietnam.

Ud fra en overfladisk betragtning går svenskerne ikke i krig uden FN-mandat. Det svenske forsvar er baseret på, ja, forsvar. De svenske fly gennem tiderne er udviklet og designet til at forsvare et territorium og om nødvendigt at give støtte fra luften, hvis landet skulle råde i krig.

Det er det seneste svenske jagerfly, Gripen, også designet til. Det er tilpasset NATO’s kommunikationssystemer og europæiske/amerikanske våbensystemer. Klar til at indgå i det danske forsvar også med de internationale opgaver, der skal løses for tiden, for eksempel i Afghanistan, hvor Gripen kan støtte soldater på jorden ved målrettede missilangreb. (Kilde: April 2006: Rapport: Her kommer F-16´s afløser).

Så er der det amerikanske fly – Joint Strike Fighter (JSF). Det er et såkaldt Stealth-fly. Det vil sige, at der ligger en teknologi og et design af flyet bag, der gør det vanskeligt at spore på radar. Et perfekt fly, hvis man vil overraske en stat og uden varsel bombe løs. Men ligeså overflødigt, hvis kampen er mod terrorister/oprørere/frihedskæmpere, der hverken har radar eller klare mål, der kan angribes.

Af endnu uvisse grunde sværger den danske regering til det amerikanske fly. (Kilde: 19. september 2008: Weekendavisen).

Og regeringen har da også pumpet omkring en milliard danske kroner i projektet. Sagde jeg projekt? Ja, det amerikanske JSF er nemlig endnu ikke produktionsklar. Selv amerikanerne er ved at få kolde fødder, for projektet er ved at løbe fra dem, hvad angår den forventede produktionspris og produktionsparathed. (Kilde: Marts 2008: United States Government Accountability Office, rapport om JSF).

Regeringen har tidligere anført, at hvis Danmark vælger det amerikanske, så vil det være til gavn for den del af dansk erhvervsliv, der er involveret i krigsindustri. Det sker gennem særlige tilbagekøbsklausuler. Altså, at amerikanerne skal placere ordrer i Danmark i forhold til, hvor mange penge vi bruger på deres fly. Men den holder ikke længere. Amerikanerne har meddelt, at de ikke skriver under på tilbagekøbsklausuler. Det er nemlig imod den kapitalistiske grundide. Amerikanerne vil ikke binde sig til indkøb, hvis de kan gøres billigere andre steder.

Nåmen, amerikanerne leverer vel i det mindste et topmoderne og brugbart fly? Tja. Ifølge eksperter er det amerikanske fly helt uegnet til kamp i luften mod andre fly. Og selvom det måske ikke lige frem er kamp i luften Forsvaret forestiller sig i fremtidens internationale operationer, så har vi brug for det i vores territorialforsvar.

Tænk på Grønland, som endnu er dansk område. I den kommende kamp om råstoffer i Arktis er det svært at se Danmarks rolle, hvis vi ikke kan reagere på for eksempel russiske provokationer i luftrummet. Og i den situation er det svenske Gripen skabt til opgaven, mens JSF ifølge eksperter er så tungt og langsomt, at alle andre eksisterende jager-typer ”kan plukke det ned fra skyerne”.

Den 24. september i år offentliggjorde den amerikanske tænketank i RAND Corporation en test af JSF. I computersimulationer viste JSF sig at være både russiske og kinesiske kampfly underlegen på alle afgørende områder. Det har fået den australske forsvarsminister til at igen at overveje om JSF skal være Australiens næste jagerfly. (Kilde: 24. september 2008: Australian Broadcasting Corporation).

Udfra en økonomisk betragtning er der også fordele ved at vælge Gripen frem for JSF. Alene i driftsomkostninger er JSF dyrere, fordi det er tungere. Staten Israel er interesseret i JSF og har modtaget et tilbud. Flyet kommer til at koste over 1 milliard kroner per styk. (Kilde: 1. oktober 2008: Aviationweek.com).

Det er en vanskelig kunst at sammenligne priser på jagerfly. Det kan nemlig være forskelligt, hvad det er, der reelt tilbydes. Et tilbud kan være uden våben og sågar uden motor. SAAB, der producerer Gripen, hævder, at Gripen er halvt så dyr som JSF i flyets forventede levetid, nemlig 30 år. Det vil sige, at SAAB’s regnestykke er baseret på samtlige udgifter til de to fly fra indkøb til skrotning (Kilde: Jyllandsposten 8. september 2008).

JSF’s tilbud til Israel er for eksempel uden våben.

Hvis valget af jagerfly til det danske forsvar skal indgå i en geopolitisk, strategisk beslutning udfra politikernes ønske om, hvor aktivistisk en udenrigspolitik, der skal føres, så ender vi umiddelbart ved en skillevej:

The American eller The Swedish Way.

Vi har jo foreløbig set resultatet af amerikansk udenrigspolitik. Kanonbåds-diplomati hed det engang om stater, der med militær magt gennemtvang en bestemt politik over for en fremmed stat. Svenskerne derimod har i nyere historie holdt sig neutralt, hvis man ser bort fra svensk våbenhandel. Vist behøver Danmark ikke holde sig neutralt, men man kunne som dansker i det mindste forlange, at vi ikke drager i krig uden FN-mandat.

Vi behøver vel ikke ligefrem bakke op om de ulovlige krige USA fører. En politik der – så udansk den end måtte være – indebærer angreb på fremmede stater. Men hvis det er det folketinget ønsker, så er svaret på Forsvarets drømme: JSF. Med alt hvad det vil indebære af uigennemskuelige priser på indkøb, vedligehold og træning af piloter.

Man skal som bekendt ikke gå over åen efter vand. Så frem for at gøre Forsvaret afhængig af amerikansk industri og politisk nåde, når vi skal have reservedele til vores næste jagerfly, så køb det dog i Sverige. Nok har Sverige ikke den samme aktivistiske udenrigspolitik som den nuværende danske.

Men det svenske Gripen lever til fulde op til dansk behov nu og i fremtiden. Med mindre altså, at Forsvaret vil satse på, at Danmark har en rolle som logrende hale i USA’s kanonbådsdiplomati. Og så er det ikke en mellemting mellem et uanvendeligt jagerfly og et bombefly – som JSF – vi har brug for, men egentlige bombefly – som USA også kan levere, men ikke Sverige.

Det er storpolitik så det basker. Som dansker er jeg ikke i tvivl om, hvem jeg stoler på i den sammenhæng: USA eller Sverige.

Vi er for tiden vidne til et USA, der er ved at kollapse på grund af indre økonomisk krise, forgældelse og himmelråbende udgifter til krigsførelse i Irak og Afghanistan. Er det overhovedet værd fortsat at betragte USA som en værdig partner?

Historien har givet mulighed for et nordisk militært samarbejde. Kan det tænkes, at det bliver mere aktuelt i takt med konsolideringen af EU som regionernes fællesskab. Norge ønsker sig mere nordisk forsvarssamarbejde – med Sverige og Finland – for den danske regering vil ikke være med. Meget tyder desuden på, at Norge vil pege på Gripen som nyt jagerfly. (Kilde: 25. september 2008: Dagbladet Information.)

Og kan det tænkes, at vi i en nær fremtid har større fordel af en alliance med det nykapitalistiske Rusland? Gripen kan vende på en tallerken. Det kan JSF ikke.

PS: Det forlyder, at Forsvarets piloter foretrækker det amerikanske fly – fordi det er mere fancy at blive uddannet i USA end i Linköping. Regeringens argumentation er af samme skuffe.

Tags:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From Debat