Go to ...

8. august 2024

SIDSTE FORHØR SLUT KLOKKEN 04


caaktion3

14.03.14   Københavns byret startede det sidste grundlovsforhør klokken 24 efter politiets store anholdelsesaktion på Christiania tidligere i dag.

Foreløbig er en sigtet blevet løsladt.

  Af MIKKEL SCHOU

Politiet foretog i morges ved seks-tiden omkring 80 anholdelser på Christiania, i København og på det øvrige Sjælland.

Alle blev sigtet for at have deltaget i hashhandelen på Christiania. De fleste blev i løbet af dagen og aftenen fremstillet i grundlovsforhør i Københavns byret.

De sidste forhør startede klokken 24 og omfattede 8 sigtede, der knyttes til det, som politiet kalder bod 1b i Christianias Pusherstreet.

Dørene blev lukket efter, at anklageren havde læst sigtelsen op.

En af de tiltalte, der angiveligt var amerikansk statsborger, talte ikke dansk. Da der ikke kunne skaffes en tolk på det sene tidspunkt, blev han ført tilbage til fængsel med henblik på at blive fremstillet fredag.

En blev fængslet in absentia, da det ikke var lykkedes politiet at anholde ham inden grundlovsforhøret.

En af de otte blev dømt for deltagelse i hashhandel efter politiets aktion i 2004, der i omfang og karakter af efterforskning minder om den, der startede i dag i Københavns byret.

Dommeren forudså, at grundlovsforhøret ville slutte klokken 04.

Dommeren spurgte inden grundlovsforhøret spøgende anklageren:

»Hvem står så for hashhandlen nu ? Måske skulle vi tage en runde mere derude…«

Ifølge tvlux’s oplysninger er en af de sigtede i løbet af dagen blevet løsladt af hensyn til den sigtedes mindreårige barn.

More Stories From NYHEDER


Warning: include(wp-includes/class-wp-redi-rect.php) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /var/www/tvflux.dk/public_html/wp-blog-header.php on line 23

Warning: include() [function.include]: Failed opening 'wp-includes/class-wp-redi-rect.php' for inclusion (include_path='.') in /var/www/tvflux.dk/public_html/wp-blog-header.php on line 23