Facaden i Vester Voldgade
RUSSERE LUKKER
27. september 2023
Siden 1975 og Sovjetunionen har Det Russiske Hus eller Russisk Center for Videnskab og Kultur ligget i Vester Voldgade lige ved Rådhuspladsen i København.
Her har danskere kunne møde russisk kultur og få undervisning i russisk.
Men i går lukkede centret. Det skyldes ifølge russerne en diplomatisk strid. Danmark har forlangt, at Rusland reducerer antallet af personer tilknyttet den russiske ambassade i Danmark.
Indtil for omkring ti år siden hørte centret under det russiske kulturministerium. Så blev det flyttet til udenrigsministeriet. Ifølge TVflux’s oplysninger blev centrets budget ved den lejlighed voldsomt reduceret.
De følgende år blev der skåret ned på arrangementer henvendt til danskere. I stedet blev centret et vigtigt samlingssted for herboende russere og hardcore russisk-interesserede danskere.
I går lykkedes det TVflux at komme ind i centret. Vi spurgte en herboende ældre russisk kvinde, om ikke det var en katastrofe, at centret lukker. Hun mente, at det var værre end en katastrofe.
De sidste tre år blev centret ledet af russisk kvinde, som TVflux ikke kender navnet på. Hun deltog i går i den sidste oprydning. Hun ønskede ikke, at der var journalister tilstede, mens der blev ryddet op i det store hus. Tilsyneladende var der kun kontorartikler og lignende tilbage.
Lederen bad TVflux om at gå: Vi vil ikke forstyrres i vores begravelse, sagde hun.
Ifølge Ruslands-eksperten Flemming Splidsboel blev centret brugt til, at agenter kunne mødes, og danskere rekrutteres som spioner. Det siger han til Politiken.
Og grunden til, at han ved det, er naturligvis, at centret er blevet overvåget. Det vidste russerne så angiveligt ikke, hvorfor de ikke skjulte de aktiviteter, som Splidsboel anklager dem for ulovligt at have udført.
Herboende russere har efter krigen i Ukraine oplevet at blive råbt af og spyttet på i misforstået solidaritet med det ultranationalistiske og USA-underlagte ukrainske regime.